Spar penge med et godt overblik

Med et godt overblik over dine udgifter finder du de steder, hvor du kan spænde livremmen ind, så du kan spare penge.

Læg et budget og gennemgå dine udgifter

Det er alfa og omega, at du lægger et budget. Først når du kender dine dine udgifter og ved hvordan de fordeler sig, kan du få indtægter og udgifter til at passe sammen.

For at komme i gang kan, kan du gå den netbank igennem for faste udgifter. Kig minimum et kvartal tilbage, og gerne endnu længere.

Når du kender dine indtægter og udgifter, kan du bruge Rådtilpenge.dk's budgetskabelon til at lægge dit budget. I dit budget, skal du se på hvor stort eller lille et beløb du har til overs, når du har betalt dine faste og variable udgifter. Har du et stramt budget, hvor der kun er et lille beløb til overs hver måned, eller har du overskud i budgettet med et stort beløb hver måned? Husk at indtaste alle dine udgifter i budgettet, så du får et retvisende billede af, hvor mange penge du egentlig bruger hver måned. Gennemgå gerne dine udgifter enkeltvis og overvej, om der er noget du kan gøre, for at mindske de enkelte udgifter.

Prøv Rådtilpenge.dk's budgetskabelon

Ryd op i dine forbrugsvaner

Dine (dårlige) forbrugsvaner kan hen over et år sluge så mange penge, at beløbet svarer til et nyt fjernsyn eller en rejse. Så hvis du vil spare penge, er dine forbrugsvaner et oplagt sted at starte. Med beregneren i linket nedenfor kan du hurtigt se, hvad småsnolder som dit bland-selv-slik koster på den lange bane.

Kend prisen for dine forbrugsvaner

Ryd op i dine abonnementer

Gemt rundt omkring i dit kontoudtog ligger der en masse større og mindre faste udgifter i form af abonnementer og medlemskaber. Sammenlagt kan disse skyggeudgifter løbe om i mange tusinde kroner om året. Hvis du ikke bruger dine abonnementer, er det bare med at få muget ud.

Skyggeudgifter kan fx være:

  • Fitnesscentret – kommer du der rent faktisk?
  • Softwareabonnementer fx betalte apps – måske er der gratis alternativer?
  • TV-pakker – ser du alle kanalerne?
  • Internet – kan du få det billigere?
  • Streamingtjenester for musik og video
  • Telefonabonnementer – får du brugt den taletid og data, eller skal du skifte til mindre pakke?
  • Medlemsskaber af foreninger.

Nogle abonnementer bliver trukket hvert kvartal, halvår eller år. Husk også at ajourføre dit budget med disse skyggeudgifter, så du får et overblik over, hvad du faktisk betaler for dem. Så får du endnu mere lyst til at skære noget væk.

Opret en budgetkonto

En budgetkonto bruges til at betale alle dine faste udgifter som husleje, el, forsikringer etc. Tal med din bank om at oprette en budgetkonto til dine faste udgifter. Ved at overføre et fast beløb til din budgetkonto hver måned, er du sikker på at dine faste udgifter er dækket - også dem du kun skal betale to gange om året.

Tilmeld dine regninger til betalingsservice og undgå rykkere

Regninger, der er tilmeldt betalingsservice, bliver automatisk betalt via din konto i banken. Ved at tilmelde alle dine regninger til betalingsservice undgår du at stå i en situation, hvor du har glemt at betale en regning til tiden. Dermed slipper du for rykkergebyrer og evt. girogebyrer. Du kan selv bestemme, hvilken konto i banken pengene skal trækkes fra.

Få et hævekort og undgå overtræk

Tal med din bank om at få et hævekort eller et debetkort, så du ikke har mulighed for at overtrække din konto. Med et hævekort, kan du kun bruge de penge, som står på din konto.

Betal med kontanter frem for kort

Gør det til en vane at hæve kontanter frem for at bruge kortbetalinger. Lav et budget og udregn, hvor meget du har at  bruge pr. uge. Hæv dette beløb mandag og lad være med at hæve mere resten af ugen. Når du hæver kontanter i stedet for at betale med kort, får du mere føling med, hvor mange penge du bruger.

Spar op til en ting, før du køber den

Før du køber noget, så spørg dig selv, om du virkelig har råd til det. Prøv at afsætte et fast beløb hver måned i dit budget til opsparing, fx til nyt elektronisk eller tøj. Lad så vidt muligt være med at låne penge til forbrug. Husk at det koster penge at låne.

Det kan også være en god idé at lave en julekonto, hvor du sparer op til julegaver, julefrokoster og alle de andre udgifter, der hurtigt får budgettet i december til at skride.

Læs mere om lån og opsparing

Spar op til uforudsete udgifter

Uforudsete udgifter er ofte dem, der gør mest ondt i pengepungen, fordi du ikke havde forventet dem. Lav derfor en lille opsparing, så du altid har ekstra penge, hvis du pludselig skulle få brug for det. Fx hvis din cykel eller køleskab går i stykker, eller hvis en tandlægeregning er ekstra høj.

Tjek din lønseddel for fejl

Undersøg om du får de penge udbetalt, som du har ret til. Der sker flere fejl, end du måske tror, fx hvis du er timeansat eller at skiftende vagter.

Brug denne guide til tjekke din lønseddel