icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Beregnere

Gratis budgetskema - læg nemt dit budget

Et budgetskema giver dig hurtigt og nemt et overblik over din økonomi, så du undgår ubehagelige overraskelser. Lær at lægge budget, og lær at overholde dit budget.

Naviger hurtigt til et emne

Derfor bør alle lægge et budget Kom nemt i gang med gratis budgetskemaer Sådan overholder du dit budget Sådan lægger du dit budget Sådan styrer du dine penge bedre med budgettet Tjekliste til dit budget

Derfor bør alle lægge et budget

Vil du have en dejlig fornemmelse af overblik og sikkerhed, når du tænker på din privatøkonomi? Så skal du lægge et budget. Budgetlægning er nemmere end du tror. Men du skal også overholde budgettet. Det kan du også finde hjælp til her. Du kan bruge de to budgetskabeloner på denne side til at komme hurtigt i gang. Her er der en guide til, hvordan du udfylder budgettet. Længere nede finder du hjælp til at holde dig til budgettet og undgå overtræk.
Budgetlægning er særlig vigtigt når din livssituation ændrer sig. Det kan især være når:

  • Du flytter hjemmefra
  • Din indkomst falder eller stiger
  • Du flytter sammen med nogen
  • Du får børn
  • Du får nye faste udgifter som fx kæledyr, ejerbolig, bil,
  • Du går på pension

Kom nemt i gang med gratis budgetskemaer

Du kan udfylde disse budgetskemaer og gemme dem online, eller downloade budgetterne som et excel-ark. Hvis I er to, der gerne vil lave et budget som par, hvor I kan se jeres individuelle indtægter og udgifter sammen, kan I bruge par-versionen.

Budgetskema for en person

Budgetskema for par

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde dit budgetskema, kan du se en instruktionsvideo til budskemaet i her.

 

Sådan lægger du dit budget

Før du går i gang

Hvis det er første gang, du lægger budget, eller længe siden du sidst har gjord det, kommer budgetlægningen til at tage lidt tid. For at gøre budgetlægningen så nem som mulig for dig, skal du have dette klart:

  • Forpligt dig selv til at lægge budgettet
  • Book en time i din kalender, fx weekenden, og sørg for, at du får en påmindelse til at gå i gang
  • Køb en belønning til dig selv, så du kan fejre, når du er færdig, fx en budgetkage
  • Få fat i en lommeregner og pen og papir
  • Hav din NemID klar ved hånden
  • Download eller åben Rådtilpenge.dk’s budgetskema
  • Hav din netbank og kontooversigt åben
  • Sluk din mobil eller sørg for, du ikke bliver forstyrret

Så er du parat til at lægge dit budget.

Start med at finde din indtægt

Først skal du kende din indtægt og dine faste udgifter. Din indtægt er din løn, hvad du får udbetalt fra din a-kasse eller offentlige ydelser.
Andre regelmæssige bidrag til din økonomi skal du også regne med under din indtægt, fx udbetalinger fra pensionsordninger eller hvis du modtager børnebidrag.

Du kan finde din indkomst i din netbank, på dine lønseddel eller andre papirer, som sandsynligvis ligger hos e-boks.

Skriv din indkomst ind i budgetskemaet.

Find dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de udgifter, du betaler regelmæssigt, fx månedligt, kvartalsvist eller halvårligt.

Faste udgifter er din husleje, el, vand og varme eller diverse abonnementer. I budgetskemaet kan du se en liste over de faste udgifter, du kan have, så du ikke glemmer nogen.

Gå din kontooversigt igennem i din netbank for at finde ud af, hvad du plejer at betale til dine faste udgifter. Hvis du ikke har lavet denne øvelse før, skal du gå et helt år tilbage i din kontooversigt, så du er sikker på, at du får alle udgifter med, som du kun betaler én gang om året. Det kan fx være licensen.

Det er ikke alle faste udgifter, du betaler lige ofte. Nogle udgifter betaler du månedligt, andre betaler du kvartalsvis, halvårligt og årligt. Du bør ikke have højere faste udgifter i nogle måneder end andre måneder, for det er svært at styre. Derfor bør du fordele dit budget til de faste udgifter jævnt ud over årets 12 måneder, så du hver måned lægger lige mange penge til side til dine faste udgifter. På denne måde er du altid sikker på, at du kan betale de faste udgifter, når regningen kommer.

  • De udgifter, du betaler hver måned, kan du skrive beløbet direkte ind i budgettet under månedlig udgift.
  • De udgifter, du betaler hvert kvartal, skal du dividere med 3, og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
  • De udgifter, du betaler hvert halve år, skal du dividere med 6, og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
  • De udgifter, du betaler en gang om året, de beløb kan du skrive direkte ind i budgettet under årlig udgift.

Husk også, at afdrag og renter du betaler på dine lån er faste udgifter. Det er vigtigt at du har afdragene med i budgetlægningen, så du er sikker på, at du får sat penge af til at afbetale på gælden.

Kortlæg dine variable udgifter

Nu har du fundet dine indtægter og fastudgifter. Den sum penge, du har tilbage, er dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal du bruge til at dække dine variable udgifter.
Variable udgifter er de udgifter i dit budget, hvis størrelse kan svinge hver måned. Det er bl.a. de penge du bruger på fornøjelser, husholdning, tøj, personlig pleje, gaver osv.

For at finde ud af, hvor meget du normalt bruger på dine variable udgifter, kan du gå de sidste 3 måneder igennem i din kontooversigt. Du kan fx kategorisere dine variable udgifter ud fra den liste af kategorier, som findes i budgetskemaet. Regn beløbene for hver kategori sammen med din lommeregner eller på papir, og skriv de samlede beløb for hver kategori ned i en oversigt foran dig.

Sæt rammerne for dit variable forbrug

Når du kan se, hvordan du plejer at bruge dine penge, kan du beslutte dig for, hvordan du vil bruge dine penge i fremtiden.

Start med at skrive ind i budgettet, hvor mange penge du vil bruge på de livsnødvendige variable udgifter, fx mad og fortsæt derefter med at udfylde de øvrige forbrugsudgifter, du har. Hvad vil du prioritere mest og hvad vil du prioritere mindre?

Du bør også bruge en del af dit rådighedsbeløb til at spare op til uforudsete udgifter og til de større ting som ferier, møbler og elektronik, som du ikke har plads til at betale på én gang ud af dit rådighedsbeløb.

Sørg for at dit budget balancerer

Når du har lagt dit budget i budgetskemaet, må dit budget ikke være i minus. Det vil sige, at der skal være et plusbeløb eller et rundt 0 i budgetskemaet under ”Beløb til overs”.

Den vigtigste regel for budgetlægningen er, at du skal bruge færre penge end du tjener. Det vil sige, at dine faste udgifter og dine variable udgifter samlet skal være mindre end din indkomst. Husk derfor, at rammen i dit budget skal være realistisk, for at du kan overholde det. Hvis dit budget for dine variable udgifter er for stramt, bliver dit liv for surt, og så overskrider du måske budgettet inden måneden er omme.

Så kast endnu et blik på dit budget, og overvej om budgettet er for stramt og urealistisk. Hvis det er det, må du enten prioritere mere hårdt og skære de mindre nødvendige faste eller variable udgifter fra, eller se på, hvordan du kan spare nogle penge.

Det er bedst at være lidt pessimistisk, når du lægger dit budget, så er du mere sikker på, at budgettet holder.


Du kan få inspiration til, hvordan du kan spare penge med Rådtilpenge.dk's sparetips. Du kan også blive mere opmærksom på dit forbrug ved at undersøge dine pengeslugere.

 

Tjekliste til dit budget

  • Du har fået alle dine faste udgifter med i budgettet
  • Du har lagt dine variable udgifter sammen, fx for de sidste 3 måneder og fået en fornemmelse af, hvad du bruger
  • Ud fra dit overblik har du budgetteret, hvad du må bruge på husholdning, tøj etc.
  • Dine variable udgifter er mindre end dit rådighedsbeløb
  • Du har en post i dit budget til opsparing
  • Dit har eftertjekket, at budgetrammen for dine variable udgifter er realistisk

 

 

Sådan overholder du dit budget

Du har fået lagt et budget? Tillykke. Du har taget det første vigtige skridt på vejen til en sund privatøkonomi. Nu kommer det næste og sværere skridt - du skal overholde budgettet. Hvis du har været grundig i budgetlægningen, er det ikke de faste udgifter, som plejer at volde problemer. Dine variable udgifter er sværere at styre i hverdagen, nede i butikken og ude på nettet. Brug idekataloget her til at tøjle dit forbrug. 

Tjek din konto hver dag

Hvis du bruger Dankort til alle dine betalinger, mister du nemt følingen med dit forbrug og sprænger måske din budgetramme uden du er klar over det. Hvis det tit sker for dig, bør du gøre det til en vane at tjekke din bankkonto på et fast tidspunkt hver dag. Så får du en bedre føling med, hvor mange penge du har tilbage til forbrug denne måned.

Brug en app til at holde øje med forbruget

Der findes et app til alt, også budget. Du kan bruge den gratis app Dit Lommebudget til holde dig selv i ørene. I Lommebudgettet kan du selv sætte forbrugsrammer, der svarer til dem du selv har sat i dit budget til mad, tøj og fornøjelser. I løbet af måneden indtaster du dine køb, når du fx står i supermarkedet, en tøjbutik eller i biografen, så du nemt kan fordele dine købe på de forskellige forbrugskategorier. På denne måde holder du løbende øje med, om du overholder dine forbrugsgrænser.

Del budgettet til forbrug op i små bidder

Alt er lettere at overskue, hvis du deler det op i små bidder. Det gælder også dit budget til de variable udgifter. Et gammelt husmorkneb, som virker, er ”kuvert-metoden”. Hver måned hæver du hele eller dele af din indkomst og fordeler den i kuverter, enten til de enkelte poster i budgettet, eller du kan fordele pengene i lige store bidder henover måneden. Nogle hæver fx det beløb, der er sat af til mad og fordeler det i 4 kuverter (eller 5, hvis der er 5 uger i måneden). På den måde er du sikker på, at have ligeså mange penge til mad sidst på måneden, som først på måneden.
Desværre er kontanter, og kuverter, hurtigt ved at blive noget vi mindres fra sidste årtusinde. Men kan du oprette en separat konto med et tilknyttet debetkort til dit madbudget, der som regel udgør den største variable udgift i et budget.
Du kan også dele dit budget til forbrug op i 4-5 uger, og kun give dig selv lov til kun at bruge det fastsatte beløb for hver uge. Den slags mental opdeling gør det nemmere for dig, at forhindre budgettet i at skride.

Hold dig til din indkøbsseddel

Det er nemt at blive fristet, når du køber ind, især hvis du er sulten eller føler dig eventyrlysten ved synet af en spændende ingrediens. Men hvis du vil overholde din budgetramme, er det nu du skal sætte hælene i. Sørg for, at du har en komplet indkøbsliste i lommen, inden du tager ud for at handle, og hold dig til den.  

Lad Dankortet ligge derhjemme

Dit Dankort gør det nemt for dig at bruge penge, for nemt måske. Når du bipper en betaling igennem, kan du ikke se pengene trille ud af lommerne på dig, som du kan, hvis du bruger kontanter. Før du ved af det, kan du have opbygget en stor regning på impulskøb og selvforkælelse. Den nemmeste måde at stoppe dig selv på, er at lade Dankortet ligge derhjemme, hvis du ikke regner med at skulle bruge penge. Ingen Dankort, ingen dyr kage.

Køl af før du køber

Du kigger på et butiksvindue og får øje på et par jeans, som er et must have. Problemet er bare, at du slet ikke kan finde penge til de jeans i dit budget, hverken i dit tøjbudget eller hvis du leder i budgettet til uforudsete småting. Tag en dyb vejrtrækning, og sig til dig selv, at du må købe bukserne, men først i næste måned. På det tidspunkt har du sparet nok penge sammen, eller du har mistet interessen.

Du kan lære mere om at køle dit Dankort af her.

Stop dine dårlige forbrugsvaner

Dårlige forbrugsvaner koster kassen og kan lægge et gennemarbejdet budget i ruiner. Du har med garanti selv en forbrugsvane, som du igen og igen lover dig selv, du skal stoppe. For at kunne ændre en forbrugsvane, skal du erstatte dine laster med nye rutiner og belønninger.

Du kan lære at bryde dårlige forbrugsvaner her

Forpligt dig over for andre

Du kan bruge socialt pres til at motiver dig selv til ikke at sprænge din budgetramme. Find en du kan være ansvarlig over for, hvis du overskrider dit budget. Det kan være din kæreste, en ven eller familiemedlem. Bed ham eller hende om at hjælpe dig med at holde dig til din budgetramme for dit forbrug.

 

 

Sådan styrer du dine pengene bedre med budgettet

Brug en budgetkonto til dine faste udgifter

Hvis du ikke allerede har en, så få oprettet en budgetkonto hos din bank. Hver måned overfører du et fast beløb fra din lønkonto til budgetkontoen. Det beløb, du overfører til budgetkontoen, skal svare til det beløb du skal bruge til alle dine faste udgifter, hver måned. Alle dine faste regninger skal derefter betales fra din budgetkonto.

Derved lægger du lige meget til side til faste udgifter hver måned. Så selvom der er nogle måneder, hvor du har større faste udgifter end i andre måneder, påvirker dette ikke dit rådighedsbeløbet, fordi du løbende har sat penge af til udgifterne på din budgetkonto. Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage af din indtægt hver måned, når du har betalt alle dine faste udgifter.

Spar op til uforudsete udgifter

Det er en rigtig god ide at have lidt penge stående til de uforudsete udgifter. Så skal du ikke låne eller trække på kassekreditten hvis din smartphone går i stykker. Sørg derfor for, at der er et råderum i dit budget, så du kan lægge penge til side til uforudsete udgifter.

Du kan læse mere om opsparing til uforudsete udgifter her

Læg penge til side til opsparing

Udover opsparingen til de uforudsete udgifter, er det også en god idé at lægge penge til side til opsparing. En opsparing er vigtig, fordi den giver dig økonomisk råderum og mulighed for at spare op til ting, der ikke er en del af dit budget. Det kan fx være, at du vil spare op til en ejerbolig, en stor rejse, eller andre ting du går og drømmer om i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du har mulighed for at sætte et fast beløb af til en opsparing.

Læs mere om hvordan du får styr på din opsparing her

Husk også at udgifter til jul og fødselsdage bør være en del af dit budget

Store poster i dit budget, som også er vigtige at være opmærksom på, er udgifter til jul, fødselsdage og ferier. Selvom det er udgifter du kun har et par gange om året, er det en god idé at spare op til dem henover hele året. Så undgår du, at du i de perioder, hvor du har disse udgifter, bliver nødt til at spare på andre poster i dit budget.

Forsøg derfor at vurdere, hvor mange penge du ønsker at sætte af til jul, fødselsdage og ferier, og sæt dette beløb ind i dit budget. Hvis du bruger Penge- og Pensionspanelets budgetskabelon, kan du finde posten til opsparing til ferier under ”variable udgifter” – ”fornøjelser” og posten til fødselsdage og jul, kan du finde under ”variable udgifter” – ”diverse”.

Sørg for, at overføre de penge, du sætter af til disse poster enten til din budgetkonto eller den konto, hvor du sparer op til uforudsete udgifter. Hvis pengene står på din lønkonto, kan du blive fristet til at bruge pengene til andet, end det der er formålet med opsparingen.

Du kan læse mere om opsparing her

Hold dit budget up-to-date

Hvis din økonomi ændrer sig, eller hvis du finder ud af, at du ikke kan overholde dit budget, er det vigtigt, at du bruger lidt tid på at tilrette budgettet, så det passer til din økonomi.

Brug derfor lidt tid, fx hvert halve år på at tilrette dit budget. Især i starten er det vigtigt, at du sætter dig ned og evaluerer, om det budget du fik lagt, er til at overholde. Hvis du finder ud af, at der er nogle poster, hvor du bruger flere penge end der står i budgettet, bør du tage stilling til, om du vil budgettere med dette ekstra forbrug eller om du vil forsøge at ændre dit forbrug, så det stemmer overens med dit budget.

Hvis der sker ændringer i din økonomi, fx hvis din indtægt ændrer sig eller hvis der er ændringer i dine faste udgifter, er det vigtigt at du opdaterer budgettet, og får tilpasset de poster, der er påvirket og stadig sørger for, at der er balance i budgettet.