icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Beregnere

Feriebudget, test og gode råd

Sådan kommer du hjem fra ferien uden en solskoldet privatøkonomi.

Sæt en ramme for forbruget

Det kan være svært at holde styr på hvor mange penge man bruger, mens man er af sted på ferie. Beslut dig for rammerne for din ferie hjemmefra og læg et feriebudget. Aftal med dig selv og med dine rejsepartnere, at I vil overholde jeres budget.

Især madbudgettet kan være svært at holde øje med. Det kan hjælpe, hvis du hjemmefra beslutter dig for, hvor mange penge du maksimalt ønsker at bruge på mad på din rejse. Vær opmærksom på, at prisniveauet på mad svinger fra land til land.

Sæt rammer for shopping og souvenirs. Vær også opmærksom på hvor mange penge du bruger på shopping og souvenirs. På samme måde som med madbudgettet, kan det være hjælpsomt at fastlægge rammerne, før du tager af sted på ferie og holde dig selv op på, at du overholder dine rammer. Din økonomi skal jo stadig kunne hænge sammen, når du kommer hjem.

Beskyt dine betalingskort når du rejser

Ligesom når du er i Danmark, er det også vigtigt at du beskytter din pinkode og dit kort, når du er på ferie i udlandet. Hvis du mister dit kort, mens du er på ferie, skal du tage kontakt til nets eller ringe direkte til din bank. Jo, hurtigere du reagerer, jo hurtigere kan banken spærre dit kort og evt. minimere tabet.

Du bør også hjemmefra være opmærksom på, at det koster penge at betale med dine kort i udlandet. Banken opkræver typisk 1% af beløbet, hvis du er på ferie inden for EU, og 1,5%, hvis du er på ferie uden for EU. Dette skal sikre banken mod udsving i valutakurser.
Og derudover koster det typisk et gebyr, hvis du bruger dit kort til at hæve kontanter i hæveautomater i udlandet.

Husk rejseforsikringen

Hvis du skal rejse til et EU-land eller Norge, Island eller Schweiz, kan du nøjes med det blå EU-sygesikringskort, som giver dig ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Det kan betyde en vis egenbetaling, hvis opholdslandets borgere i en tilsvarende situation også skal betale.

Læs mere om det blå sygesikringskort på Borger.dk

Hvis du skal rejse til andre lande end ovenstående, bør du have en rejseforsikring og hjemrejseforsikring.

 

Tag vores feriequiz før du lægger budget

Brug feriebudgetskabelon til at sætte en ramme for dit forbrug

Hvis du bedre kan lide excel, så kan du bruge Penge- og Pensionspanelets feriebudget, og få styr på alle udgifterne til din rejse. Vælg det feriebudget, der passer til din rejseform:

Feriebudget - kør selv ferie (excel)

Feriebudget - pakkerejse (excel)

Feriebudget - planlæg selv ferie (excel)

Brug også vores madbudgetskabelon og hold styr på, hvor mange penge I bruger. 

Madbudgetskabelon (excel)