Rækker den månedlige indkomst?

Rådtilpenge.dk har undersøgt, om danskerne kan få den månedlige indkomst til at dække de normale udgifter.

Undersøgelse om den månedlige indkomst

Undersøgelsen viser at 8 % af danskerne ikke kan få deres månedlige indkomst til at række til alle deres normale udgifter, fordi de løber tør for penge en uge før næste indkomst bliver udbetalt. 2 % svarer at de løber tør for penge midt på måneden. 86 % svarer at de normalt godt kan få deres månedlige indkomst til at række til alle deres udgifter, fra den første til den sidste i måneden.

Undersøgelsen viser også, at især de unge ml. 18-25 år har svært ved at få indtægter og udgifter til at mødes. 19 % af de unge løber tør for penge en uge inden næste indkomst tikker ind på kontoen.

Undersøgelse om den månedlige indkomst (pdf)

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup blandt 2056 danskere på 18 år eller derover. Undersøgelsen er gennemført i perioden 24. november -  4. december 2020.