icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Forbrugslån

Kviklån - tænk over dette først

Kviklån, sms-lån eller lynlån er ofte meget dyre sammenlignet med andre typer forbrugslån, hvis du ikke betaler dem tilbage på fx 30 dage. Også selvom disse forbrugslån har en lav og billig rente, når du optager dem. Derfor er det en rigtig god ide, at stoppe op og tænke dig om en ekstra gang, inden du optager et kviklån.

Hvad er et kviklån?

Et kviklån er et forbrugslån på et mindre beløb, som du låner hos et finansieringsselskab. Du kan søge om at låne pengene via nettet eller mobilen. Efter 48 timer skal du acceptere at du fortsat ønsker lånet. Du skal ikke stille sikkerhed for lånet, og pengene skal betales tilbage inden for kort tid, fx inden for 2-6 uger. Du kan max betale et kviklån tilbage over 3 måneder.






  1. Råd 1

    Find ud af om du behøver lånet – kan du undvære det du vil købe eller kan du måske spare op i stedet? Det er altid er billigere for dig at betale kontant frem for at låne pengene.

  2. Råd 2

    Undersøg alternativer til kviklånet – Kan du fx få en kassekredit eller midlertidigt overtræk?

  3. Råd 3

    Vær opmærksom på, at nogle kviklån ser billigere ud end de måske er. Fx kan et lån være omkostningsfrit i 30 dage, men betaler du ikke til tiden, så løber der dyre gebyrer på.

  4. Råd 4

    Hvis du fortryder, at du har optaget et kviklån, så husk at du har 14 dages fortrydelsesret. 4 ud af 10 fortryder, at de har optaget et forbrugslån.

  5. Råd 5

    Find ud af hvad kviklånet koster dig hver måned og hvor meget du i alt skal betale tilbage. Se også på ”ÅOP -  de årlige omkostninger i procent” når du sammenligner låneomkostningerne på forbrugslån. ÅOP kaldes også for kiloprisen på lån. Jo lavere ÅOP, jo billigere er lånet.

  6. Råd 6

    Tænk over hvad det vil betyde for din økonomi, hvis du optager kviklånet. Er der luft i budgettet til at betale lånet tilbage inden for de næste 2-6 uger?

  7. Råd 7

    Undgå at blive serie-kviklåner – alt for mange får optaget kviklån efter kviklån.

  8. Råd 8

    Lad vær med at tage kviklån for at betale anden gæld tilbage. Søg rådgivning hos din bank eller hos en gældsrådgiver og få lagt en plan for at komme ud af din gæld.