icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Alle de gode råd

Forbrugslån

Der findes mange forskellige typer af forbrugslån. Du kan låne penge i banken, på nettet, på mobilen og når du står nede i butikken. Bliv klogere på hvilke forbrugslån der findes og hvad du bør overveje inden du siger ja tak til et lån.

Forbrugslån - hvad er det?

Vil du låne penge til en ny bil, sofa eller noget helt tredje, kan du låne dem i banken og hos forskellige finansieringsselskaber. Et finansieringsselskab er en låneudbyder, som primært formidler lån via nettet. Låner du gennem et finansieringsselskab hedder det fx kviklån, mikrolån, kontokort eller en løbende kredit tilknyttet et kontokort. I banken får du typisk en kassekredit, et kreditkort, eller et forbrugslån hvis du vil låne til forbrug. 

Kassekredit

En kassekredit er en kredit, der er knyttet til din bankkonto. Når du har fået bevilliget kassekreditten, kan du uden at spørge banken, hæve op til et aftalt beløb fx 10.000-25.000 kr. Du betaler en fast rente, når du trækker på din kassekredit. For at få en kassekredit, skal din bank først kreditvurdere dig.

Kreditkort

Et kreditkort er et forbrugslån, der er knyttet til en betalingskonto. Kreditkortet kan du bruge til at hæve penge, købe i forretninger eller på nettet op til det max beløb, der er bevilliget på kreditkortet. Ofte har kreditkort tilknyttet en rentefri kredit på fx 30 dage. Efter de 30 dage skal du typisk betale renter for den kredit, du har udnyttet. Du skal også betale løbende af på kreditten. Du skal kreditvurderes i banken, inden du kan få et kreditkort. Du betaler normalt et årligt gebyr, for at have et kreditkort. 

Kontokort

Kontokortet er et forbrugslån, der fungerer som et kreditkort der fx er tilknyttet en butikskæde. Du får kredit i fx 30 dage op til et aftalt kreditbeløb, og skal så betale hele beløbet eller fx 10 % af saldoen tilbage hver måned. Du bliver kreditvurderet af det finansieringsselskab, som butikskæden har en samarbejdsaftale med. 

Afbetaling

Afbetaling betyder at du køber en vare, hvor betalingen bliver delt ud over en periode. Hvis du fx køber et tv i butikken, så indgår du en aftale med butikken om at afbetale din vare over 12, 24 eller 36 måneder, indtil det aftalte beløb er betalt. Der kan være forskel på, om du skal betale renter og gebyrer oven i det aftalte lånebeløb – eller om lånet er fri for renter og gebyrer.  

Kviklån (kaldes også sms-lån, hurtiglån, lynlån)

Kviklån er mindre forbrugslån, hvor du låner et mindre beløb og betaler forbrugslånet tilbage inden for kort tid fx 2-6 uger. Du sender en låneansøgning via nettet eller mobilen. Efter 48 timer skal du bekræfte, at du fortsat ønsker lånet. Kviklån er ofte meget dyre sammenlignet med andre typer forbrugslån. Derfor er det en god ide, at tænke sig om en ekstra gang, inden du optager et kviklån. 

Kontantlån fra finansieringsselskab (fx på nettet)

Kontantlån hos et finansieringsselskab er et lidt større forbrugslån. Du udfylder en låneansøgning på nettet med hvor meget du vil låne og over hvor mange måneder. Selskabet laver en kreditvurdering, inden du kan få udbetalt lånet. 

Mikrolån

Et mikrolån fungerer på den måde, at du deler det beløb du vil låne, op i en masse mindre bidder. Hvis du fx køber en vare på nettet, så betaler du over fx 12-18 måneder, i stedet for at betale hele beløbet på en gang. Det bliver typisk ret dyrt, så det er særligt vigtigt at se på, hvor meget du betaler i rente og hvor meget du i alt kommer til at betale for varen.     

Billån

Skal du låne penge til en ny bil, kan du låne penge i banken eller hos et finansieringsselskab. Typisk vil større bilforhandlere formidle billån for en bank eller et finansieringsselskab. Når du vil tage et billån, skal du som regel stille bilen som sikkerhed for lånet. Det betyder, at hvis du ikke kan betale billånet, så kan banken eller finansieringsselskabet overtage din bil og sælge den. Inden du kan få lånet skal låneudbyderen kreditvurdere dig. Som regel skal du selv have 10-20 procent af bilens købspris med, og så kan du låne resten gennem et billån.

Kreditvurdering og RKI - hvad er det?

Hvis du vil låne penge til forbrug, skal banken eller finansieringsselskabet lave en kreditvurdering af dig som kunde. Det betyder, at du skal give dem oplysninger om din økonomi fx lønsedler, årsopgørelser, budget osv. De kan også tjekke, om du står i RKI, som er et register over dårlige betalere. Det gør selskaberne for at være sikker på, at din økonomi kan klare tilbagebetalingen. Der er forskel på hvor detaljeret kreditvurderingen er, afhængig af, hvor mange penge du skal låne. Hos nogle selskaber er din registrering i RKI ingen hindring for at få et forbrugslån, hos andre selskaber er det.

 

Forbrugslån - tænk over disse ting inden du låner 

Tænker du på at tage et hurtigt forbrugslån online for at skaffe nogle penge her og nu? Så stop lige op og tænk over, hvad renten og gebyrerne på forbrugslånet betyder for din økonomi.

Selv billige forbrugslån har renter og gebyrer

  1. Spar selv penge op

    Det er smartest for dig, hvis du sparer op til den ting du vil købe, i stedet for at låne pengene, også selv om renten og gebyrerne virker billige
  2. Har du luft i økonomien?

    Inden du tager et forbrugslån, skal du tænke over, om der er luft i din økonomi til at klare de ekstra udgifter, som afdraget og renten på forbrugslånet koster dig hver eneste måned. Hvis du låner her og nu, får du færre penge et stykke tid frem over.
  3. Læg et budget før

    Opdater dit budget, eller læg et budget, før du tager et forbrugslån. Så får du et godt overblik over, hvordan din økonomi ser ud med udgifterne til afdrag og renter. Du kommer nemt i gang med budgetskabelonen.
  4. Overblik over tidshorisonten

    Hav styr på, hvornår forbrugslånet skal betales tilbage, og hvor mange måneder du skal betale af på forbrugslånet, før du har betalt hele lånet tilbage.
  5. Ved du hvad forbrugslånet koster?

    Afklar med dig selv, om du vil betale, hvad forbrugslånet koster i renter og gebyrer om måneden. Er det virkeligt så billigt, som det ser ud?
  6. Hvad sker der, hvis du ikke kan betale afdrag?

    Undersøg hvilke ekstra gebyrer der løber på, hvis du ikke kan betale dit afdrag på lånet til tiden.
  7. Sæt dig ind i betingelserne

    Find ud af hvilke betingelser der gælder for lånet. Hvilke vilkår gælder der fx for ændring af rente og gebyrer på lånet? Du kan typisk komme ud af forbrugslånet ved at betale hele lånet tilbage på en gang.
  8. Find det rigtige type lån

    Undersøg hvilken type forbrugslån som er billigst og bedst for dig. Se efter ÅOP.

 

Sådan finder du det billigste forbrugslån

Det skal du vide:

  • Der er forskel på, hvad det koster at låne – det afhænger af lånetype og afbetalingsperiode
  • Afbetalingsperioden er de antal måneder du vælger at betale lånet over
  • Tjek ÅOP – jo lavere ÅOP er, jo billigere er lånet
  • Vær sikker på at du har styr på gebyrerne, og hvad der sker, hvis du ikke betaler tilbage

Hvis du vil finde det bedste og billigste forbrugslån, skal du sammenligne forbrugslånes ÅOP. ÅOP står for Årlige Omkostninger Procent. ÅOP fortæller dig hvor dyrt det er at låne penge, når der tages hensyn til alle omkostninger – både renter, månedlige gebyrer, stiftelsesomkostninger osv. ÅOP kaldes også for kiloprisen på penge.

Når du sammenligner prisen på forbrugslån og bruger ÅOP, så skal du huske at sammenligne de samme type forbrugslån med hinanden. Det betyder, at du skal se på, hvilken type forbrugslån det er og hvor lang tid lånet løber. Det vil sige de antal måneder, du vælger at betale lånet over. Du kan ikke sammenligne ÅOP på et lån, der løber 6 måneder, med et lån der løber 12 måneder. Som udgangspunkt gælder, at jo lavere forbrugslånets ÅOP er, jo billigere er lånet for dig.

Husk at se på, hvad du i alt skal betale tilbage på lånet. Det vil være det beløb, du låner plus renter og gebyrer.

Jo længere tid du betaler forbrugslånet tilbage over, jo dyrere er lånet som regel.

Du skal også se efter, hvilke gebyrer banken eller finansieringsselskabet lægger på lånet, hvis du ikke betaler forbrugslånet tilbage til tiden.

Læs mere om hvilke oplysninger låneudbyderen skal oplyse om, inden du tager et forbrugslån på forbrug.dk

Tilbagebetaling af forbrugslån - dette skal du vide

  1. Opkrævning af rykkergebyrer

    Hvis du bare holder op med at betale, så kan banken eller finansieringsselskabet opkræve rykkergebyrer fra dig og sende din sag til inkasso. De kan også få Fogedrettens hjælp til at indkræve de penge, som du skylder.Læs mere om Fogedretten her. 
  2. Mulighed for afdragsordning

    Kontakt banken eller finansieringsselskabet og spørg, om I kan lave en afdragsordning på forbrugslånet. Hør om du fx kan betale lånet af over en længere periode, så bliver afdragene mindre.
  3. Risiko for modregning

    Hvis du ikke betaler tilbage på et forbrugslån hos banken efter aftale, kan banken trække penge fra din indlånskonto. Dette kaldes også modregning, og det må banken godt. Bliv klogere på hvad modregning betyder.
  4. Risiko for at ende i RKI-register

    Du kan blive registreret i et skyldnerregister fx Experians RKI-register. Det betyder, at du formentlig ikke kan optage flere lån.
  5. Tal med din bank

    Find hjælp og vejledning. Tal med din bank eller brug en af de gratis gældrådgivninger. Du kan finde en liste over gratis gældsrådgivere her
  6. Gode råd angående gæld

    Få flere gode råd til hvordan du kommer ud af din gæld her