icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Sådan sætter du et pengemål for din privatøkonomi, som du når

31.07.16 af Morten Holm Steinvig

Hvad motiverer dig ved din privatøkonomi? Sikkert mest at bruge dine penge til at købe det du har brug for, og ikke så meget andet. Privatøkonomi er for de fleste en temmelig kedelig del af livet, det rangerer under at lægge vasketøj sammen og gøre badeværelset rent. Derfor er det også let at forsømme at bruge tid og energi på målene i privatøkonomien, hvad enten det er at spare op til en sofa eller komme af med din kassekredit. Måske har du slet ikke sat nogle bevidste mål i din privatøkonomi? Men mål er nødvendige, hvis du vil opnå noget, der ikke bare er ligetil. Hvis du følger de nedenstående principper, er du godt på vej til at nå det du vil.

Overordnet skal du sørge for, at det pengemål du sætter dig for din privatøkonomi er konkret, opnåeligt og motiverende. Så maksimerer du sandsynligheden for, at du når det, du har sat dig i hovedet. Det gælder ikke kun for din privatøkonomi, og men også alle andre mål i livet, som fx at blive bedre til at løbe længere og hurtigere.

 

Gør det nemmere at handle med et konkret mål

Hvis du sætter dig et mål, skal du gøre målet så detaljeret som muligt for at øge chancen for, at du når det. Et pengemål om at ”komme af med min gæld” er fx ikke konkret nok, fordi målet mangler en deadline og et specifikt beløb. Så jo mere konkret dit mål er, jo lettere er det for dig at fokusere på det. Bare det at skrive dit mål ned på papir øger sandsynligheden for, at du når det. Dit mål bør også være realistisk, så du faktisk har en chance for at nå det og ikke er dømt til at fejle på forhånd.

 

Bryd målet op i opnåedelige delmål – læg en plan

Hvis dit mål er et stort et af slagsen, og ligger langt fremme i tiden, bør du lægge en plan med nogle milepæle eller delmål. Delmål er nemmere at håndtere for dig end det store mål. Derfor deler mange sportsudøverede også en strækning op i etaper. Samtidig er mål der ligger langt ude i fremtiden ikke så inspirerende som mål der blot ligger nogle få uger eller måneder fremme. Derfor tænker du mere på at spare op til ferien, end at spare op til pensionen.

Du kan også lave en hurtig plan for, hvordan du vil nå dit mål, som indeholder dine delmål. Hvis du fx vil spare op til en ny sofa, er det nemmere at spare de mange penge op, hvis du tager prisen, fx 8000 kr. og deler den op på fx et år. Dvs. at du deler sofaen op på 12 mindre opsparingsmål af hver 666 kr. De mindre delmål er langt mere letfordøjelige for dig, end at du skal tænke på at hive hele 8000 kr. ud af sine surt tjente penge. Hvis du har lagt en plan med milepæle bør du måske lave den som en konk-rakt med dig selv.  Du kan finde et forslag til en plan for dine pengemål nedenfor.

 

Motiver dig selv med din køleskabsdør

En ting er at formulere et mål og lægge en plan, men hvordan holder du dig selv til ilden? ”Hold øjnene på bolden” lyder et motivationsmotto, og det passer i bogstavelig forstand. Et visuelt tegn er med til at motivere dig i hverdagen. Hvis du sparer op til en ny sofa, så print et billede af den sofa du vil købe og hæng billedet op på dit køleskab, på indersiden af en skabslåge eller et andet sted, som du ser hver dag. Så bliver du løbende mindet om dit mål.

En anden måde at motivere dig selv på kan være at bruge en god ven som sparringspartner. For nogle kan det sociale pres for at overholde et mål, være det kick der afgør forskellen mellem succes og fiasko. Eller du kan lave målet til en konkurrence på tid, hvis sparringspartneren har samme mål. På samme måde som en træningsmakker styrker motivationen til at møde op i fitnesscenteret, fungerer det for nogle at rekruttere en fra familien eller vennekredsen til at holde dig på sporet.