Juleøkonomi 2018

Julen er dyr, men to ud af tre af os lægger ikke julebudget. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Rådtilpenge.dk.

Julen er for de fleste en stor post på hverdagsbudgettet, men overraskende mange af os har ikke lagt et budget for, hvad det hele løber op i. 66 % af danskerne svarer, at de ikke på forhånd planlagde et budget for julens udgifter sidste år. Især mændene (73 %) svarer at de ikke lagde budget, mens det samme kun gælder for 60 % af kvinderne.

Undersøgelsen viser også, at mere end 8 ud af 10 betaler for julens udgifter med penge som står på kontoen. 12 % svarer at de har en øremærket opsparing kun til det. Få svarer at de låner for at kunne betale julen fx med kreditkort (5 %) eller ved at trække på kassekreditten (2 %).

Undersøgelse om juleøkonomi 2018 (pdf)

Undersøgelsen er gennemført den 1. november - 7. november 2018.

Lignende undersøgelser om juleøkonomi fra 2017

Undersøgelse om juleøkonomi 2017 (pdf)

Undersøgelsen er gennemført den 23. oktober 2017 af analyseinstituttet Kantar Gallup .