Sæt dig mål

Spar op til dine drømme og tag kontrol over din økonomi. Undgå at klatte pengene væk og nå drømmene med en god plan.

De store drømme er oplagte at spare op til. Rejser, de dyre ting og livets store fester. Hvis du arbejder med et økonomisk mål og planlægger, bliver det nemmere for at dig at nå dine drømme og prioriteringer.

Inden du begynder, er det en rigtig god ide at lave det til et mål, at afbetale den tunge gæld. Det er også et godt mål at opbygge en sum penge til en nødsituation og uforudsete udgifter. Det kan fx være en halv udbetalt månedslån, men mindre kan også gøre det.

Så er du klar til at gå i gang.

Budgetskema

 



Tjekliste til et SMART-mål

Chancen for succes bliver større, hvis du gør dit mål SMART. Som minimum skal dit mål indeholde et beløb i kroner og en tidshorisont. Du skal også tænke over, om målet er realistisk. Skriv dit mål ned - det øger din chance, for at du får succes.

Det vil sige, at målet skal være:

  • Specifikt
  • Målbart
  • Ambitiøst
  • Realistisk
  • Tidsbestemt

Et eksempel på et SMART mål kunne være: Jeg vil have afbetalt min kassekredit på 20.000 kr. inden den 1. juni 2020. Jeg kan lægge 1.200 kr. af om måneden til afdrag, og der er 18 måneder at løbe på, så mit mål er realistisk at nå.

  • Læg en detaljeret og realistisk plan
  • Opret en opsparingskonto til drømmen
  • Automatisér planen med faste overførsler til en opsparing
  • Mind løbende dig selv om drømmen med et billede


Tips og tricks til at spare op til drømmen

Spørg dig selv, hvordan du vil nå målet? Og skriv din plan ned.

Brug milepæle i din plan

Milepæle øger din chance for succes, fordi de gør opsparingsprojektet mere overskueligt. Du skal dele din plan op i mindre milepæle på fx en måned eller et halvt år. I stedet for at sige til dig selv, at du vil spare 10.000 kr. op om året, skal du i stedet sige, at du vil spare 800 kr. om denne måned.

Fejr dine små succeser med en belønning, når du når en milepæl.

Vær hellere lidt pessimistisk

Sørg for, at du har plads i dit budget til udskejelser, ellers kører du sur i det. Vi mennesker har en tendens til at være for optimistiske, når vi tænker på, hvad vi kan opnå i fremtiden. Så vær hellere lidt pessimistisk, når du planlægger.

Giv din plan en buffer

Din plan skal være realistisk, dvs. at du skal lægge en stødpude ind, så planen ikke falder fra hinanden, hvis du en måned ikke kan spare nok op. Sørg for, at du fx har et par ekstra måneder at løbe på i din planlægning.

Skriv din plan ned og gør den visuel - det forpligter

Når du har nedskrevet en plan med mål og milepæle, kan du tegne planen op på et stykke karton med farvede tuscher. Hvis du har arbejdet med at gøre din plan flot og detaljeret, føler du også dig selv mere forpligtet til at overholde planen, og dermed nå dit mål.

Hver gang du når noget på planen, en indbetaling til opsparingen eller en milepæl, så sæt et klistermærke, stjerne eller smiley ud for det. På denne måde kan du følge med i de fremskridt, du tager mod dit mål.

Skriv din plan ned og gør den visuel - det forpligter

Når du har nedskrevet en plan med mål og milepæle, kan du tegne planen op på et stykke karton med farvede tuscher. Hvis du har arbejdet med at gøre din plan flot og detaljeret, føler du også dig selv mere forpligtet til at overholde planen, og dermed nå dit mål.

Hver gang du når noget på planen, en indbetaling til opsparingen eller en milepæl, så sæt et klistermærke, stjerne eller smiley ud for det. På denne måde kan du følge med i de fremskridt, du tager mod dit mål.



Automatisér din plan

Gør det så nemt som mulig for dig at overholde planen. Opret en opsparingskonto til dit mål, og sæt en automatisk overførsel op hver måned, som svarer til, hvad du skal spare op. Husk også at opdatere dit budget.

Forpligt dig selv ved at tale med andre om din plan

Tal med en eller to der er tæt på dig om dit mål og at du gerne vil nå det. På den måde er du også forpligtet over for andre. Du kan også lave målet til en konkurrence på tid, hvis du kan finde en sparringspartner, der har samme mål. På samme måde som en træningsmakker styrker motivationen til at møde op i fitnesscenteret, fungerer det for nogle at rekruttere en fra familien eller vennekredsen til at holde sig på sporet.

Mind dig selv om dit mål, hver dag

Vi mennesker glemmer vores langsigtede planer, når vi bliver fristet her og nu. Et billede af dit mål, kan stoppe dig selv fra at gøre noget impulsivt, der underminerer dit langsigtede perspektiv. Med små visuelle remindere, kan du motivere dig selv til at holde øjnene på bolden.

Disse tricks kan du gøre for dagligt at minde dig selv om dit mål.

  • Få printet et billede på dit Dankort af et stort mål, som fx et sommerhus eller en ny bil
  • Sæt et billede af dit mål som baggrund på din mobiltelefon
  • Er dit mål en rejse, så sæt startsiden for din browser på et hotels eller seværdigheds hjemmeside
  • Hæng din plan op på køleskabet eller et sted du ser hver dag og kan holde øje med dine fremskridt


Spar penge

Trænger du til at få lidt flere penge mellem hænderne?

Brug disse sparetips