icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Dødsfald og arv

Hjælp til arveregler - Ægtefælle og ugift samlever

Hvis du mister din ægtefælle eller samlever, er der udover den personlige sorg også en række beslutninger der skal tages stilling til. Her kan du få et overblik over hvad du skal vide i forhold til arv og skifte, hvis du har mistet din ægtefælle eller samlever.

Arv

Arv hvis I er gift

Du vil som udgangspunkt altid være arving til din ægtefælle. Hvor stor en andel af arven du har krav på, afhænger af, om I har børn eller ej, og om din ægtefælle har skrevet testamente, hvori dele af arven testamenteres til andre end dig.

Hvis din ægtefælle ikke har børn, er du som udgangspunkt enearving. Hvis din ægtefælle har børn, vil disse også være arvinger. I dette tilfælde vil du som udgangspunkt arve halvdelen af din ægtefælles værdier og børnene vil sammen arve den anden halvdel. Dette afhænger dog også af, om I har fælleseje eller særeje.

Arv hvis I er samlevende (uden udvidet samlevertestamente)

Hvis du mister din samlevende, er du som udgangspunkt ikke arving medmindre din samlever har oprettet et testamente, hvoraf det fremgår, at du er arving. Din samlever kan i sit testamente kun råde over den del af arven, der ikke er tvangsarv.

Læs mere om hvem der arver, hvis I ikke er gift

Arv hvis I er samlevende (med udvidet samlevertestamente)

Hvis I har oprettet et samlevertestamente, bør det fremgå af dette testamente, hvor stor en andel af arven du skal arve. I det udvidet samlevertestamente kan I testamentere jeres samlede værdier og formue til hinanden, på nær den del af arven, der vil være tvangsarv til livsarvinger, eksempelvis børn og børnebørn.

Du kan læse mere om hvordan arv fordeles på Ældresagen.dk

Skifte

Hvis du mister din ægtefælle eller samlever, skal der laves en dødsanmeldelse. Typisk vil mange kontakte en bedemand eller en præst, for at få hjælp til dette. Dødsanmeldelsen skal afleveres til kirkekontoret i det sogn, hvor din ægtefælle eller samlever boede. På denne dødsanmeldelse skal der oplyses, hvem der er kontaktperson for de pårørende.

Læs mere om hvad du skal gøre ved dødsfald på Folkekirken.dk

I løbet af de følgende 4 uger, vil kontaktpersonen blive kontaktet af Skifteretten og indkaldt til et møde. Skifteretten er den myndighed, der bl.a. skal sørge for, at et bo skiftes efter lovens bestemmelser.

Hvis du mister din ægtefælle

vil du, i samråd med de øvrige arvinger, skulle tage stilling til, hvordan boet skal skiftes. Der er mange forskellige skifteformer, eksempelvis skal du vælge om I vil have Skifterettens hjælp, om I selv skal sørge for at fordele arven, eller om du vil sidde i uskiftet bo. Hvilken skifteform der er mest hensigtsmæssig, afhænger både af, hvor stor arven er og hvilke arvinger der er.

Skifteretten vil til det aftalte møde rådgive dig om, hvilken skifteform der passer bedst i din situation.

Hvis du er i tvivl, kan du med fordel tage kontakt til en advokat. Find kontaktoplysninger til en advokat nederst på denne side.

Hvis du mister din samlever

Din indflydelse på denne proces afhænge af, hvorvidt I har oprettet et udvidet samlevertestamente eller ej, eller om din samlever har oprettet et testamente, der gør dig til arving. Hvis I ikke har valgt nogen af disse muligheder, er du som udgangspunkt ikke arving.

Du kan læse mere om skifte hos Danske FAMILIEadvokater 

Uskiftet bo

At sidde i uskiftet bo, betyder at din ægtefælles bo ikke fordeles til arvingerne med det samme, men at arven udskydes indtil boet skiftes. I mellemtiden råder du over din ægtefælles formue og ejendele, dog med visse begrænsninger. Du kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo resten af livet. Dog er der visse situationer, hvor det kræves at boet skiftes, eksempelvis hvis du ønsker at blive gift igen.

Hvis de børn din ægtefælle efterlader sig, er jeres fællesbørn, har du ret til at sidde i uskiftet bo. Hvis din ægtefælle derimod efterlader sig særbørn, altså børn fra et tidligere forhold, vil det kun være muligt for dig at sidde i uskiftet bo, hvis børnene tillader det.

Hvis du er samlever til afdøde, men ikke ægtefælle, har du ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, heller ikke selvom I har oprettet et samlevertestamente.

Læs mere om skifteformer på Domstol.dk

Læs mere om uskiftet bo på Domstol.dk

Se også mere om uskiftet bo og skifteformer hos Danske FAMILIEadvokater 

Få hjælp

Det kan være svært at have overblik over alt det du skal vide og gøre, hvis du mister din ægtefælle eller samlever. Derfor kan det være en hjælp at have kontakt til en advokat.

Det er også en god idé at tage kontakt til din bank, for at få råd og vejledning om din økonomiske situation.

Du kan finde en advokat hos Danske FAMILIEadvokater og Advokatnøglen, der har kontaktinformation på alle advokater i Danmark.

Du kan også få hjælp hos www.dinretshjaelp.dk, hvor man tilbyder gratis advokathjælp.