icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Boligkøb og -lån

Sådan er reglerne for at dele pengene i et hus eller en lejlighed

Hvis I bor sammen i et hus eller lejlighed eller ejer en bolig sammen, er der en række regler for, hvordan I deler formuen og gælden i boligen mellem jer. I bør I tænke over disse ting inden I køber boligen, for at undgå ubehagelige overraskelser hen af vejen, fx ved skilsmisse eller hvis I går fra hinanden. Få et overblik over reglerne i denne guide.

Hvis du og din ægtefælle har formuefælleskab

Hvis I er gift, danner du og din ægtefælle automatisk et formuefælleskab. Hvis du ikke ønsker et formuefælleskab, skal du oprette en ægtepagt om særeje. Dette kan du evt. gøre med hjælp af en advokat

Jeres formuefællesskab betyder ikke, at du og din ægtefælle ejer alt (formuen) i fællesskab. Men det betyder derimod, at du og din ægtefælle hver især ejer jeres eget (særråden), ligesom du og din ægtefælle normalt også kun hæfter for jeres egen gæld (særhæften). Formuefælleskabet bliver først aktuelt for jer, hvis I vil separeres eller skilles. Hvis det sker, og boligen skal sælges, skal den samlede formue deles ligeligt imellem jer.

Læs mere om formuefællesskab på Ankestyrelsen.dk

Undtaget fra reglen om særråden kan være fast ejendom, hvis ejendommen fungerer som familiens bolig samt det tilhørende indbo m.v., som i visse tilfælde ikke må sælges eller pantsættes uden samtykke fra den anden ægtefælle.

Du kan således i et formuefællesskab stå i den situation, at du selv alene ejer den faste ejendom (særråden), der har tjent som din families bolig, og det kun er dig der hæfter for gælden i ejendommen, men alligevel kan ejendommen ikke sælges eller pantsættes uden et samtykke fra din ægtefælle.

Særhæften betyder, at en kreditor, altså en du skylder penge, som udgangspunkt ikke vil kunne kræve et tilgodehavende dækket af din ægtefælle, når gældsforpligtelsen kun påhviler den ene ægtefælde, dvs. dig i dette eksempel.

Men hvis fx et hus er købt i fællesskab med din ægtefælle, og I har optaget et fælles lån, skal I være opmærksomme på, at I hæfter solidarisk for hele gælden. Kreditoren kan forsøge at få sit krav dækket hos den ægtefælle, der har opfyldt sin del afbetalingskravet, hvis den anden ægtefælle ikke betaler på sin del af gælden.

Hvis du og din ægtefælle har særeje

Hvis I, da I blev gift, har indgået en aftale om særeje i ægteskabet, svarer det til, at I på forhånd har fraskrevet jer et krav på værdien af den anden ægtefælles halvdel af formuen, fx værdien af boligen, ved separation og skilsmisse, og i nogle former for særeje også ved død.

Når en formue og en genstand er et særeje, er formuen upåvirket af ægteskabet. Ægtefællen beholder således sin del af særejeformuen ved separation og skilsmisse uden at skulle dele formuen med den anden ægtefælle.

Reglerne om særråden og særhæften gælder også ved særeje, som beskrevet ovenfor.

Forskellen mellem et formuefællesskab og særeje i forhold til særråden og særhæften er primært, at der er færre beskyttelsesregler af ægtefællen ved særeje. Fx skal du ikke have den anden ægtefælles samtykke til at sælge familiens bolig, hvis du selv ejer boligen, ligesom du kan anvende din formue efter behov uden at blive mødt af et økonomisk krav fra din ægtefælle.

Hvis I optager et fælleslån, selvom I har særeje, kan kreditor som nævnt ovenfor indkræve gælden fra den ægtefælle kreditor ønsker, da I stadig hæfter solidarisk på et fælleslån, fordi I har optaget det sammen.

Hvis du køber bolig med en papirløs samlever

Hvis du og din kæreste er papirløst samlevende, er I i forhold til deling af gæld og formue som udgangspunkt stillet ligesom ugifte, enlige personer. Der eksisterer ikke et formuefællesskab mellem jer, og I ejer hver sit. Samlevende hæfter endvidere kun for hver sin gæld.

Der kan dog, ligesom ved ægtefæller, godt opstå et formueretligt sameje om genstande mellem samlevende, når genstanden anskaffes i fællesskab, som fx en bolig. Samlevende kan endvidere optage fælleslån, hvorved de samlevende solidarisk hæfter for lånets tilbagebetaling, som beskrevet ovenfor. Det kan også være en god ide at udarbejde en samejeoverenskomst som forslået nedenunder.

Hvis den ene samlivspartner ejer boligen, og I går fra hinanden, gælder de samme regler, som når der er oprettet særeje.

Tips hvis du køber bolig med en kæreste eller medejer

Hvis du en køber en bolig med fx en papirløs samlever, et familiemedlem eller en ven, gør I jer selv og hinanden en tjeneste ved at udfærdige en såkaldt 'Samejeoverenskomst om fast ejendom'. Det er en kontrakt, hvor I blandt andet kan aftale nogle detaljerede regler for de konfliktsituationer, der kan opstå. Hvis der opstår problemer kan I dokumentere hvilke regler der gælder.

Sørg blandt andet at have aftaler om: 

  • De løbende betalinger til det bygningsmæssige fællesskab 
  • Jeres eventuelle pengekrav på hinanden 
  • Opsigelsesfristerne overfor hinanden 
  • Muligheden for at købe hinanden ud af boligen 
  • Rettigheder i tilfælde af den andens død

Læs mere om samejeoverenskomst hos Familieadvokaten.dk