icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Arbejdsløs

Skab sikkerhed, inden du bliver ledig

Er du bange for at blive arbejdsløs eller gå ned i løn? Så kan du med lidt planlægning forberede dig på den risiko. Det er lettere at se frygten i øjnene, hvis du har et overblik.

1. Læg en kriseplan for din økonomi


En plan, for hvordan du får økonomien til at balancere med en mindre indkomst, giver dig klarhed, større sikkerhed og mere ro i sindet.

Med en kriseplan skal du finde svar på de vigtige spørgsmål:

  • Hvor mange penge kommer du til at mangle hver måned som arbejdsløs?
  • Kan du dække det økonomiske hul ved at skære ned på dit forbrug, eller som plan B bruge opsparinger eller plan C låne penge i en periode?
  • Hvor mange måneder kan du økonomisk tåle at være ledig?

Den højeste månedlige sats for arbejdsløshedsdagpenge er i 2020 19.083 kr. om måneden før skat. For en kontanthjælpsmodtager over 30 år, uden børn, er satsen i 2020 på 11.554 kr. før skat. Tænk over, hvordan du kan klare dig med sådan en indtægt? Kan det beløb, du kan forvente at få, fx dække dine faste og variable udgifter?

Du kan finde et overblik over satserne for kontanthjælp her.

Afklar hvordan din økonomi ser ud med en mindre indkomst

Det vigtigste redskab til at skabe kontrol og overblik over din økonomi et budgetskema, hvor du har alle dine faste og variable udgifter samlet et sted. Hvis du allerede har et ajourført budget, så prøv at ændre din indkomst til, hvad du kan forvente at få i dagpenge eller kontanthjælp.

 

Hvis du ikke har et budget, kan du bruge denne budgetskabelon og den tilhørende guide til at skabe overblik. 

Når du ændrer din indkomst, vil du sikkert opdage, at du kommer til at mangle penge. Derfor er næste skridt i din kriseplan, at du ser på, hvordan du tilpasser dine udgifter.

Tjek hvad du kan skære fra

Når du har et overblik med dit budget, skal du lede efter de udgifter, som du kan skære ned i, eller skære helt væk. Gå dit budget igennem med en tættekam. Prioriter dine penge efter, hvad der er ”need to have”, og skær ned på udgifter til ”nice to have”.

Er der faste udgifter du kan undvære? Se fx på hvor meget du kan spare ved at skære ned på fritidsaktiviteter, hobbyer, abonnementer etc. Du kan finde flere gode ideer til at spare på de faste udgifter her.

Måske skal du rydde op i dine forbrugsvaner? De kan over et år sluge rigtig mange penge, som du ikke lægger mærke til i hverdagen. Du kan teste din forbrugsvane med dette værktøj.
Forhåbentligt kan du skære så meget ned i dit forbrug, at du kan ikke skal bruge din opsparing eller låne penge. Hvis ikke, må du undersøge hvad du så kan gøre.

Tjek hvad du har gemt af opsparinger og lånemuligheder

Har du penge liggende i opsparinger, værdipapirer eller inventar, kan du i en periode dække underskuddet i din økonomi, mens du leder efter et nyt job.

Hvis du ønsker at modtage kontanthjælp, kræver kommunen, at du bruger din formue og de værdier, som let kan omsættes til penge først. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser også bort fra visse andre formuer.

Som bilejer, kan du frigøre mange penge til en bufferopsparing, hvis du sælger bilen og tager offentlig transport eller cyklen i stedet.

Hvis du har en bolig, har du også et par ekstra mulighed for at skabe frirum. De muligheder skal du tale med din bank om. Måske kan du få afdragsfrihed i en periode på dit realkreditlån eller boliglån. Måske kan du få en aftale om et prioritetslån med sikkerhed i din bolig, som du kan trække på som en kassekredit, hvis det bliver nødvendigt. Alternativt kan du også bede om at få en kassekredit nu, uden at bruge den. Undersøg de muligheder i god tid. Hvis du først har mistet jobbet, kan det være svært at få nye kreditter.

Tjek hvor længe du kan tåle af være ledig

Nu skulle du gerne have en ide om hvordan du kan klare dig på dagpenge eller kontanthjælp, eller hvordan du evt. kan lappe på din økonomi i en periode med en opsparing eller for lånte penge. I 2018 var Danskerne er i gennemsnit ledige i 4 måneder ifølge Danmarks Statistik. Hvor længe kan du tåle at være ledig? Svaret giver dig forhåbentligt mere ro i maven

 

2. Arbejdsløshedsdagpenge er et godt sikkerhedsnet

Den bedste måde at sikre din indkomst på, er af være medlem af en A-kasse, som giver dig ret til dagpenge, hvis du mister dit job.

Men, der er flere betingelser tilknyttet dagpenge. Du skal fx have været medlem af en A-kasse i mindst ét år, og tjent et vist beløb, for at kunne modtage dagpenge.

Hvor mange penge du kan få udbetalt beregnes ud fra din indkomst gennem de seneste to år. Som udgangspunkt er din dagpengesats på 90 % af din indtægt, men højest på 19.083 kr. om måneden før skat (maksimum satsen i 2020). Dvs. at du som højtlønnet ikke har din indkomst så godt dæk-ket, som en lavtlønnet på dagpenge. Som højtlønnet er en lønsikring særlig relevant.

Tjek altid priserne og betingelser for medlemskabet, før du melder dig ind i en A-kasse. Medlem-skabet kan ligesom med fagforeninger trækkes fra i skat. 

Find flere detaljer om retten til arbejdsløshedsdagpenge på Borger.dk

3. Lønsikring dækker højere end dagpenge

Lønsikring forsikrer din nuværende løn med op til 80-90%. Det betyder, at hvis du bliver arbejdsløs og er dagpengeberettiget fra din A-kasse, får du månedligt udbetalt dagpenge og suppleret op med et tillæg fra lønforsikringen, så din samlede indtægt bliver 80-90 % af din lønindkomst. 

Du skal have betalt til lønsikringen i et vist antal måneder, før du kan modtage supplerende penge som ufrivillig ledig. Det kaldes også en kvalifikationsperioden. Det betyder, at du ikke kan tilkøbe en lønsikring 1 måneder før du bliver fyret og forvente at du er dækket, hvis der er en kvalifikati-onsperiode på fx 6 eller 9 måneder.

Der er også typisk en karensperiode på 1 måned på lønsikringer. Karensperiode betyder, at du skal vente 1 måned efter du er blevet ledig, før du kan modtage supplerende penge fra din lønsikring.
Dækningsperioden for din lønsikring er det maksimale antal måneder du kan få lønsikringen udbe-talt, fx i 6 eller 12 måneder.

Lønsikringen koster også en del penge, især hvis du ikke tegner lønsikring gennem din A-kasse, men som en privat lønsikring. Så du skal vurdere, om lønsikringen er pengene værd. Men lønsikringen kan især være en god ide, hvis du er højtlønnet, og / eller hvis du forsøger en familie, og I ikke kan klare jer på dine dagpenge.

Uanset om du vælger at tegne en privat lønforsikring eller gennem din A-kasse eller fagforening, vil prisen afhænge af din nuværende løn, og af hvor meget og hvor længe du vil sikres. Husk, at du ligesom med A-kasser og fagforeninger kan få et skattefradrag for din lønsikring.

4. Gæld vejer tungere, hvis du er arbejdsløs

Hvis du skylder penge, tynger gælden særligt tungt med en mindre indtægt. Dyr gæld som fx, kassekreditter og forbrugslån med høj rente er især tung. Hvis du ikke allerede afbetaler på din gæld, så begynd at afvikle den nu.

Kom af med din gæld sådan her

5. Start en opsparing til tider med lommesmerter

Hvis du kan, så start en opsparing. En opsparing hjælper din økonomi mod at modstå uforudsete udgifter, men er også særlig nyttig hvis du mister dit job og går ned i indtægt i længere tid. Hvis du ikke ønsker at være medlem af en A-kasse, er en opsparing især vigtig.

Sådan kommer du i gang med at spare op

6. Du kan miste forsikringer som arbejdsløs

Hvis du mister jobbet, stopper indbetalingen til din firma- eller arbejdsmarkedspension automatisk. Det kan igen betyde, at du mister de forsikringer, der er tilknyttet pensionen, fx en forsikring ved kritisk sygdom. Du bør afklare om og hvor længe forsikringerne dækker, selvom indbetalingerne til pensionen stopper.

Kontakt derfor dit pensionsselskab, og tjek hvordan du er dækket og hvordan du kan beholde dine forsikringer.

Du kan læse meget mere om hvad arbejdsløshed betyder for din pension på borger.dk