icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
Funny Money

Snak økonomi med dit barn

Kære Forælder

Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære. 3 ud af 4 teenagere vil helst lære om privatøkonomi fra deres forældre, og unge helt op i 20’erne betragter stadig deres forældre som den vigtigste kilde til viden om privatøkonomi.

Penge er et tabu for mange, specielt hvis man ikke har nok. De unge har derfor ikke lyst til at tale med venner eller lærere omkring det, der kan være vanskeligt, og kun få unge går i banken og taler med deres rådgiver. Derfor kan det være svært for dem at få rådgivning og vejledning.

Hvis ikke man har gode økonomiske vaner, er der større risiko for at ende i gældsfælder, som det kan tage flere år at komme ud af. I 2017 var ca. 48.000 unge ml. 18-30 år registreret som ”dårlige betalere” i RKI’s gældsregister. De skylder i alt 1,3 milliarder kr.

Det er en udvikling, som du kan være med til at ændre ved at snakke med dit barn om penge og økonomi.

Hjælp dit barn til en bedre økonomi

Mange forældre finder det svært at tale om økonomi med deres børn. Sådan behøver det ikke at være. Det er langt vigtigere at få grundlagt gode økonomiske vaner tidligt i dit barns liv, end at du selv ved alt om renter, gebyrer osv.

Vigtigst af alt, så er bare lidt dialog om penge og privatøkonomi bedre end ingen dialog.

Til inspiration har vi samlet de vigtigste huskeråd, som du kan bruge, når du taler med dit barn om lommepenge, opsparing, budget og lån. Økonomi handler ligeså meget om træning som om forståelse. Så jo flere muligheder dit barn får for at spare (bare lidt) op, modstå impulskøb og lægge budget, jo lettere vil det blive for ham eller hende senere i livet.

Du kan læse de vigtigste råd i forældreguiden "Snak penge med dit barn" og se de 3 film der guider dig i hvordan du kan tale med dit barn om økonomi.

God fornøjelse!

 

Læs pjecen "Snak penge med dit barn" her


Tal økonomi med dit barn - Budget

Tal økonomi med dit barn - Opsparing

Tal økonomi med dit barn - Lån