icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
De bedste pengeråd

Tilpas din økonomi hvert år

Hvis dit liv ændrer sig, skal din økonomi passe til den

Christinas historie om at være for sent ude

Onsdag aften den 23. november lidt over kl. 21. ændredes Christinas liv for altid med en telefonopringning. Hendes kæreste Jens var kørt af landevejen ved et sving og frontalt ind i et robust egetræ. Jens var død på stedet.

Midt i sorgen ventede der Christina endnu en grim overraskelse. Christina og Jens havde boet sammen i flere år. Hver anden uge havde de Jens’ to børn fra et tidligere forhold boende hos dem på det husmandssted, de sammen havde købt og restaureret. Nu fik Christina vide, at Jens’ børn var tvangsarvinger til Jens’ formue, og dermed halvdelen af ejendommen, som Christina nu skulle købe af arvingerne eller flytte fra.

Blandet med fortvivlelsen sved irritationen over, at Christina og Jens flere gange havde talt om at blive gift eller oprette testamente hen over aftensmaden, men aldrig fået tilpasset deres økonomi til deres livssituation.

 

Derfor skal du tilpasse din økonomi til din livssituation

Når dit liv ændrer sig, skal du også tænke på, hvordan ændringer skal afspejle sig i din privatøkonomi. Især dit budget og dine forsikringsdækninger skal du holde et vågent øje med.

Hvis du ikke tilpasser din økonomi løbende, kan konsekvensen være:

  • Dine sikkerhedsnet er for små til dig og dine nærmeste
  • Du betaler penge for ydelser, du ikke har brug for, fx forsikringsdækninger
  • Dine juridiske forhold er ikke tilpasset dit parhold, eller dine børn, fx arv
  • Du får ikke taget de nødvendige beslutninger i tide, fx pensionsopsparing

 

Hvor ofte skal du tilpasse økonomien?

Det en god vane, at du som minimum en gang om året, fx til nytår eller i påsken hvor du har tid, undersøger, om du skal tilpasse dine økonomiske forhold. Måske skal budgettet rettes til efter ungerne er startet til svømning, dine forsikringsdækninger udvides fordi du har fået hund, eller andre ting skal finjusteres.

Sker der store omvæltninger i dit liv, skal du tilpasse din økonomi med det samme, som fx:

  • Du flytter hjemmefra
  • Du flytter sammen med en
  • Du bliver gift
  • Du køber bolig
  • Du får børn
  • Du bliver enlig
  • Dine børn flytter hjemmefra
  • Du går på pension

Især i disse situation er det vigtigt, at du med et samme tænker på at tilpasse dit budget, dine forsikringer og måske andre ting som pensionsopsparinger og arveforhold.

 

Tilpas med værktøjet Dit Økonomiske Livshjul  

Tjek hvad du bør have styr på lige nu med værktøjet Dit Økonomiske Livshjul. Indstil din alder og svar på 3 hurtige spørgsmål for at få nogle gode anbefalinger.