icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
De bedste pengeråd

#1 - Skab sikkerhed med et budget

Budgetter stopper mange ubehagelige overraskelser

Martins historie om overrumplende regninger

Martin havde den klare holdning, at livet var for kort til at lægge et budget. Det var ekskærestens interesseområde at planlægge og sætte tal ind i et skema, ikke hans. Da Martin flyttede for sig selv efter bruddet med ex’en, fik han en masse uventede regninger, som bombede hans økonomi ned under minus på lønkontoen. Men ekstra regninger måtte man forvente ved en flytning. Og Martin havde styr på de vigtigste udgifter som lejen, mobilabonnementet, internet og kabel-TV.

Men som månederne gik i ungkarlehyblen, poppede uventede regninger konstant op som ubehagelige overraskelser, der åd sig ind på hans pengebeholdning. Han havde ikke en budgetkonto, og uventede el- og varmeregninger brændte mange hundrede kroner af hans rådighedsbeløb, da han mindst kunne undvære de penge. Betalingen til den indboforsikring, han havde tegnet for flere måneder siden, slog hul i den næste månedsløn. Og så var der alle de små abonnementer og regninger til Netflix, foldboldklubben og Spotify, som konstant dukkede op ud af det blå og tog bidder af de penge, Martin troede han havde i hånden. Til sidste blev han nødt til at bede om en kassekredit for at kunne betale sine regninger. Det var pinligt.

Martin fik sved på panden, fordi han var for afslappet med at lægge budget.

 

Derfor skal du lægge budget

    
Vil du have en god fornemmelse af overblik og sikkerhed, når du tænker på din privatøkonomi? Så skal du lægge et budget. Budgettet giver dig kontrol over i din privatøkonomi. Uden et budget har du intet overblik over, hvor mange kroner du må bruge, og hvilke udgifter der venter forude.

Hvis du ikke lægger budget kan konsekvenserne være:

  • Det bliver umuligt at matche dine udgifter med din indtægt
  • Du mister overblikket over dine penge, får stress og dårlig nattesøvn
  • Du risikere ubetalte regninger, overtræk og gæld

 

Hvornår skal du lægge budget?

  • Du skal især kaste et blik på dit budget, når din livssituation ændrer sig. Det kan være når:
  • Du flytter hjemmefra
  • Din indkomst falder eller stiger
  • Du flytter sammen med nogen
  • Du bliver enlig
  • Du får børn
  • Du får nye faste udgifter som fx kæledyr, ejerbolig, bil,
  • Du går på pension

Men det er også en god ide at kaste et blik på dit budget årligt, fx hvert nytår eller til påske, når du har tid.

 

Sådan får du lagt et budget    

 

Forpligt dig selv

Hvis det er første gang, du skal lægge et budget, eller det er længe siden, du sidst har gjort det, kommer budgetlægningen til at tage lidt tid. For at gøre arbejdet så nemt for dg som mulig, kan du forberede dig med denne liste:

  • Book en time i din kalender, fx i weekenden, og sørg for, at du får en påmindelse til at gå i gang
  • Skriv til banken om at få oprettet en budgetkonto, hvis du ikke har en
  • Køb en belønning til dig selv, så du kan fejre, når du er færdig, fx en budgetkage
  • Få fat i en lommeregner og pen og papir
  • Hav din NemID klar ved hånden
  • Download eller åben budgetskemaet
  • Hav din netbank og kontooversigt åben
  • Sluk din mobil eller sørg for, du ikke bliver forstyrret

Så er du parat til at lægge dit budget.

Find din indkomst

Først skal du kende din indkomst. Indkomsten er din løn, hvad du får udbetalt fra din a-kasse eller offentlige ydelser. Hvis du regelmæssigt får penge ind på kontoen fra, fx udbetalinger fra din pensionsopsparing eller børnebidrag, skal du også regne dem med ind i din indkomst.

Du kan finde oplysninger om din indkomst i din netbank, på dine lønseddel eller andre papirer, som sandsynligvis ligger hos e-boks.

Skriv din indkomst ind i budgetskemaet.

Kortlæg dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de udgifter, du betaler regelmæssigt, fx månedligt, kvartalsvist eller halvårligt.

Faste udgifter er din husleje, el, vand og varme eller diverse abonnementer. I budgetskemaet kan du finde en liste af budgetposter over de faste udgifter, du kan have.

Gå din kontooversigt igennem i din netbank, og find de faste udgifter. Hvis du ikke har lavet denne øvelse før, skal du gå et helt år tilbage i din kontooversigt, så du er sikker på, at du får de faste udgifter med, som du kun betaler én gang om året. Det kan fx være licensen eller en forsikring.

For det er ikke alle faste udgifter, du betaler lige ofte. Nogle udgifter betaler du månedligt, andre betaler du kvartalsvis, halvårligt og årligt. Du bør ikke have højere faste udgifter i nogle måneder end andre måneder, for det er svært at styre. Derfor bør du jævnt fordele de faste udgifter ud over årets 12 måneder, så du hver måned lægger lige mange penge til side på en budgetkonto. På denne måde er du altid sikker på, at du kan betale de faste udgifter, når regningen kommer.

Men du skal ikke skal lade dig friste til, at hæve fra din budgetkonto, hvis der står mange penge. De penge skal dække udgifter, som kommer senere, måske først om 9 måneder.

  • Udgifter, der falder hver måned, kan du skrive direkte ind i budgettet under månedlig udgift.
  • Udgifter, du betaler hvert kvartal, skal du dividere med 3, og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
  • Udgifter, du betaler hvert halve år, skal du dividere med 6, og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
  • Udgifter, du betaler en gang om året, kan du skrive direkte ind i budgettet under årlig udgift.

Husk også, at lånafdrag og renter, er faste udgifter. Det er vigtigt, at du har afdragene og rentebetalingen med når du laver budget. Så er du er sikker på, at du har penge til at afbetale din gæld.

Opret en fast månedlig overførsel fra din lønkonto til din budgetkonto, som svarer til, hvad du hver måned skal betale til dine faste udgifter.

Tilmeld til slut alle dine regninger til betalingsservice, så du ikke selv skal huske på dem.

Kortlæg dine variable udgifter

Nu har du fundet dine indtægter, som skal dække dine faste udgifter. Den sum penge, du bagefter har tilbage, er dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal du bruge til at dække dine variable udgifter.

Variable udgifter er de udgifter i dit budget, hvis størrelse svinger hver måned. Det er bl.a. de penge du bruger på fornøjelser, husholdning, tøj, personlig pleje, gaver osv.

For at finde ud af, hvor meget du normalt bruger på dine variable udgifter, kan du gå de sidste 3 måneder igennem i din kontooversigt. Du kan fx kategorisere dine variable udgifter ud fra den liste af kategorier, som findes i budgetskemaet. Regn de udgifter, du finder for hver kategori sammen med din lommeregner, og skriv det samlede beløb for hver enkelt kategori ned i en oversigt foran dig. Divider derefter beløbet med 3.

Så ved du hvor meget du fx plejer at bruge på husholdning hver måned.

Sæt rammen for dit forbrug

Når du kan se, hvordan du plejer at bruge dine penge, kan du beslutte dig for, hvordan du vil bruge dine penge i fremtiden.

Start med at skrive ind i budgettet, hvor mange penge du vil bruge på de livsnødvendige variable udgifter, fx mad og toiletpapir. Fortsæt derefter med at udfylde rammen for de mindre vigtige forbrugsudgifter, du har. Hvad vil du prioritere mest? Og hvad vil du prioritere mindre?

Du bør også bruge en del af dit rådighedsbeløb til at spare op til en stødpude til uforudsete udgifter og til de større ting som ferier, møbler og elektronik, som du ikke har plads til at betale på én gang ud af dit rådighedsbeløb.

Sørg for at dit budget balancerer

Når du har lagt dit budget i budgetskemaet, må dit budget ikke være i minus. Det vil sige, at der skal være et plusbeløb eller et rundt 0 i budgetskemaet under ”Beløb til overs”.

Den vigtigste regel for budgetlægning er, at du skal bruge færre penge, end du tjener. Det vil sige, at dine faste udgifter og dine variable udgifter samlet set skal være mindre end din indkomst. Husk derfor, at rammen i dit budget skal være realistisk, for at du kan overholde det. Hvis dit budget for dine variable udgifter er for stramt, bliver dit liv for surt, og så overskider du måske budgettet inden måneden er omme.

Så kast endnu et blik på dit budget, og overvej om budgettet er for stramt og urealistisk? Lyt til dig selv og vær ærlig. Det er bedst at være lidt pessimistisk, når du lægger dit budget, for så er du mere sikker på, at budgettet holder måneden ud.

Hvis du ikke tror, du kan overholde rammen for dit forbrug, må du enten prioritere mere hårdt og skære de mindre nødvendige faste eller variable udgifter fra, eller se på, hvordan du kan spare nogle penge.

Du kan få inspiration til at spare penge med Rådtilpenge.dk's sparetips. Du kan også blive mere opmærksom på dit forbrug ved at undersøge dine pengeslugere.

Tjekliste til dit budgetskema

  • Du har fået alle dine faste udgifter med i budgettet
  • Du har lagt dine variable udgifter sammen i kategorier, fx for de sidste 3 måneder og fået en fornemmelse af, hvad du bruger
  • Ud fra dit overblik har du budgetteret, hvad du må bruge på husholdning, fornøjelser etc. 
  • Dine variable udgifter er mindre end dit rådighedsbeløb
  • Du har en post i dit budget til opsparin
  • Du har trykprøvet, at budgetrammen for dine variable udgifter er realistisk
  • Du har oprettet en budgetkonto
  • Du har oprettet en fast månedlig overførsel fra din lønkonto til din budgetkonto, som svarer til, dine faste udgifter.