icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
De bedste pengeråd

Sæt dig mål

Du får succes med en god plan

Trines historie om den uopnåelige livsdrøm

Trine havde ingen særlige finansielle bekymringer. Hun tjente okay med penge, og hun kunne godt få hendes udgifter til at balancere samtidig med, at hun havde nogle penge på det søde liv.

 

Hun drømte om hive et halvt år ud af kalenderen, holde sabbat fra sit arbejde og rejse rundt i Sydamerika. Men drømmen krævede, at hun fik skrabet rigtigt mange penge sammen. Trine nåede aldrig langt med at spare op, for hun blev ofte fristet til at bruge bare lidt af opsparingen på en weekendferie eller noget til boligen. Opsparingen var jo beregnet til de gode ting, efterrationaliserede hun.

Men årene gik, løncheckene blev brugt, og Trine kom aldrig langt mod sin drøm, fordi hun ikke planlagde, hvordan hun kunne nå sit mål.

Derfor skal du arbejde mod et mål   

Hvad er din livsdrøm? Og koster den mange penge? Hvis du arbejder med et økonomisk mål og planlægger hen mod din drøm, motiverer du samtidig dig selv, og så bliver det nemmere for at dig, at nå dine drømme og prioriteringer.

Hvis du ikke sætter dig et mål og lægger en plan dertil, kan konsekvenserne være:

  • Du har sværere ved at finansiere de store ting i livet
  • Det er sværere at komme af med gæld
  • Du får sværere ved at opbygge en buffer til uforudsete udgifter
  • Du kan komme til at klatte pengene væk på små ting, som ikke betyder så meget som de store

 

Hvilke mål skal du sætte dig?

   
De store drømme i livet er oplagte at spare op til. Rejser, de dyre ting og livets store fester.

Har du dyr gæld med høje renter, som fx kreditkort, forbrugslån og kassekreditter, er det en rigtig god ide at lave det til et mål, at afbetale den tunge gæld.

Det er også et godt mål at opbygge sum penge en nødsituation og uforudsete udgifter. Det kan fx være en halv udbetalt månedslån, men mindre kan også gøre det.

Du kan også spørge dig selv, hvad der er dit kortsigtede mål indenfor 2 år? Hvad der er dit mål på mellem-langt sigt om 2-5 års tid? Og hvad dit langsigtede mål med en tidshorisont på mere end 5 år?

Hvis du vil spare op til pensionen, eller en noget som har en lang tidshorisont, skal du overveje langsigtede opsparing og investeringer i stedet for almindelig opsparing på en opsparingskonto. Langsigtet opsparing og investeringer vil oftest kunne give et bedre afkast end renter, og de er bundet, så du ikke fristes til at hæve i utide.

Sådan når du målet

     

1. Formuler et SMART mål

Chancen for succes bliver større, hvis du gør dit mål SMART. Det vil sige, at målet skal være Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realistisk og Tidsbestemt.

Et eksempel på et SMART mål kunne være: Jeg vil have afbetalt min kassekredit på 20.000 kr. inden den 1. januar 2019. Jeg kan lægge 1.200 kr. af om måneden til afdrag, og der er 18 måneder at løbe på, så mit mål er realistisk at nå.

Som minimum skal dit mål indeholde et beløb i kroner og en tidshorisont. Du skal også tænke over, om  målet er realistisk.

Skriv dit mål ned - det øger din chance, for at du får succes.  

 

2. Læg en detaljeret plan

Hvis du bruger lidt tid på at planlægge vejen til dit mål, får du nemmere ved at nå derhen. Spørg dig selv, hvordan du vil nå målet? Skriv din plan ned, så du husker den og kan vende tilbage til planen.

 

Brug milepæle i din plan

Du skal dele din plan op i mindre milepæle på fx en måned eller et halvt år. Milepælene understøtter det store mål. Det bliver også lettere for dig at komme i gang, når det store mål er brudt ned til flere mindre mål. I stedet for at sige til dig selv, at du vil spare 10.000 kr. op om året, skal du i stedet sige, at du vil spare 800 kr. om denne måned.

Milepæle øger din chance for succes, fordi du med milepæle langt bedre kan overskue, hvordan du når disse mindre mål, end det store mål, der kan ligge langt ude i fremtiden. Hvis din målsætning er at spare op til en jordomrejse eller en ny garage, som koster fx 100.000 kr. så bryd målet ned til 30.000 om året, 2.500 kr. om måneden eller 675 kr. om ugen. Hvis du kan spare de små beløb op, har du til din nye garage eller jordomrejse om 3 år et halvt år. Når du bryder din drøm ned i mindre mål, er det også lettere for dig at se, om din drøm er realistisk at nå.

Sørg for luft i budgettet

Sørg for, at du har plads i dit budget til udskejelser, selvom du arbejder hårdt mod dit mål. Hvis dit budget er for stramt, og du ikke har råd til at være god mod dig selv, kører du sur i det. Vi mennesker har en tendens til at være for optimistiske, når vi tænker på, hvad vi kan opnå i fremtiden. Så vær hellere lidt pessimistisk, når du planlægger.

Giv din plan en buffer

Din plan skal være realistisk, dvs. at du skal lægge en stødpude ind, så planen ikke falder fra hinanden, hvis du en måned ikke kan spare nok op. Sørg for, at du fx har et par ekstra måneder at løbe på i din planlægning. Hvis du fx vil af med din kassekredit på 18 måneder, kan du så realistisk nå det mål ved at tage en 18-del eller 5.5 % af beløbet ud af dit budget hver måned? Hvis din plan ikke er realistisk på den korte bane, er den det slet ikke på den lange bane.
 

3. Brug billeder og farver

Når du har nedskrevet en plan med mål og milepæle, kan du tegne planen op på et stykke karton med farvede tuscher. Du kan også sætte den pænt op i Word med farver og printe den ud. Sæt et billede af dit mål ind i planen, eller klip billedet ud og klister det på. Hæng til sidst din plan op et sted, hvor du kan se den hver dag.

Når du har din plan foran dig, og kan se hvad næste skridt er, virker selv store mål langt mere overkommelige. Hvis du har arbejdet med at gøre din plan flot og detaljeret, føler du også dig selv mere forpligtet til at overholde planen, og dermed nå dit mål.

Hver gang du når noget på planen, en indbetaling til opsparingen eller en milepæl, så sæt et klistermærke, stjerne eller smiley ud for det. På denne måde kan du følge med i de fremskridt, du tager mod dit mål.
 

4. Automatiser din plan

Gør det så nemt som mulig for dig at overholde planen. Opret en opsparingskonto til dit mål, og sæt en automatisk overførsel op hver måned, som svarer til, hvad du skal spare op. Husk også at opdatere dit budget.

På denne måde behøver du ikke tænkte på overførslen, den sker bare. Samtidig skal du ikke taget stilling til, om du har penge nok til at spare op eller afdrage gæld, for pengene er allerede taget, når måneden starter.

Du kan nemt fristes i dagligdagen til at stikke hænderne i honningkrukken af penge, hvis dit mål er at spare op. Derfor skal du gøre det svært for dig at få fat i din opsparing, fordi impulsive beslutninger kan underminere dit mål. Du kan fx oprette en højrente opsparingskonto i banken, som kan du først trække ud efter den periode, som du har aftalt med din bank. Hvis du trækker du pengene ud før tid, skal du betale et afskrækkende gebyr.

 

5. Motiver dig selv mod målet

Forpligt dig selv

Sæt din underskrift på din plan, så du forpligter dig over for dig selv til at følge den

Tal med en eller to der er tæt på dig om dit mål og at du gerne vil nå det. På den måde er du også forpligtet over for andre. For nogle kan det sociale pres for at overholde et mål, være den ekstra benzin, der afgør forskellen mellem succes og fiasko.

Lav målet til en konkurrence på tid, hvis du kan finde en sparringspartner, der har samme mål. På samme måde som en træningsmakker styrker motivationen til at møde op i fitnesscenteret, fungerer det for nogle at rekruttere en fra familien eller vennekredsen til at holde sig på sporet.

Mind dig selv om dit mål, hver dag

Vi mennesker glemmer vores langsigtede planer, når vi bliver fristet her og nu.

Et billede af dit mål, kan stoppe dig selv fra at gøre noget impulsivt, der underminerer dit langsigtede perspektiv. Med små visuelle remindere, kan du motivere dig selv til at holde øjet på bolden. 

Disse tricks kan du gøre for dagligt at minde dig selv om dit mål.

  • Få printet et billede på dit Dankort af et stort mål, som fx et sommerhus eller en ny bil
  • Sæt et billede af dit mål som baggrund på din mobiltelefon
  • Er dit mål en rejse, så sæt startsiden for din browser på et hotels eller seværdigheds hjemmeside
  • Hæng din plan op på køleskabet eller et sted du ser hver dag og kan holde øje med dine fremskridt  

Fejr dine succeser

Hvis dit mål er stort, og ikke så motiverende i sig selv, som fx at afbetale en stor gæld, så fejr din små succeser med en belønning, når du når en milepæl. Du kan motivere dig selv dig selv på med disse tricks.

  • Sæt en konkret belønning på for hver milepæl i din plan
  • Giv dig selv en lille belønning, hver gang du betaler af på din gæld
  • Hvis du har betalt af på din gæld 10 gange i streg, så køb en gave til dig selv
  • Når du har afbetalt 10.000 kr. af din gæld, så gå ud og fejr det (husk at spare op til fejringen)