icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
De bedste pengeråd

Betal din dyreste gæld først

Du skal afbetale dyr gæld før billig gæld, og før du sparer op

Jeppes historie om hans dyre lån, hulter til bulter

 
Jeppe var den impulsive type. Han ejede ikke tålmodigheden til at vente, hvis han ville have noget her og nu. Jeppes hjem, og gældshistorie, dokumenterede hans impulsive karaktertræk. En OLED-fladskærm købt med et lån gennem i Elgiganten. En kassekredit i banken, som gik til tur til Thailand, og som senere blev udvidet til at dække nye møbler. Og så et kviklån brugt til en ny cykel. Sammen med forbrugslånene, havde han et lån taget gennem hans tandlæg til at dække en bideskinne. Hele molevitten balancerede oven på et gammelt studielån, som havde betalt minimumsafdraget på.

Hvis man spurgte Jeppe, havde han faktisk ikke overblik over, hvor mange penge han skyldte, og til hvem. Det var nemt for Jeppe at glemme gælden i hverdagen, men nogle måneder var der ikke mange penge tilbage på lønkontoen, når lønnen var gået ind. Lånefirmaerne havde trukket en masse penge til renter og afdrag gennem betalingsservice. Jeppe mærkede en knugende fornemmelse i maven, hver gang han åbnede sin netbank. Han begyndte at hæve penge og gemme dem i et syltetøjsglas for at spare bare lidt op til sommerferien.

Men opsparingen i syltetøjsglasset gjorde kun ondt værre, for Jeppe hævede pegene fra sin kassekredit. Jeppe spildte en masse penge på høje renter, fordi han ikke betalte sin dyre gæld først.

Derfor skal du undgå dyr gæld

Har du gæld? Det er nemt at glemme at gæld ligger gemt et sted, og hver måned suger penge ud af lommen på dig i form af renter og gebyrer. Hvis du er uheldig, kan gæld være som en snebold, der ruller sig større og større. Hvis du ikke afrager gælden, vokser snebolden med renter og renters rente, mens den ruller afsted.
Hvis du har dyr gæld liggende flere steder, kan konsekvenserne være:

  • Du spilder dine penge på at betale høje renter
  • Du mister overblikket over, hvad din gæld koster dig
  • Dyr gæld gør det omsonst for dig at spare op

 

Hvornår skal du betale dyr gæld først?

Tommelfingerreglen siger, at du skal betale din dyre gæld, før du afbetaler billigere gæld, og før du sparer op.

Den rækkefølge bunder i, at der er en forskel på den rente og de gebyrer, du betaler for lån, og hvad du får i rente for din opsparing. Det er umuligt, krone for krone, at få det samme ud af din opsparing, investering, eller afdrag på billig gæld, som du ville få, hvis du afdrog din dyre gæld i stedet og sparede renter og gebyrer. Du taber altså penge, hvis du vender rækkefølgen om.

Hvad er så dyr gæld? Det er den gæld du betaler mest for i rente, hvilket i sidste ende et individuelt spørgsmål om hvilke lån du har. Men dyr gæld er typisk:

  • De såkaldte kviklån eller SMS-lån, som også har gebyrer tilknyttet
  • Kreditkortgæld
  • Forbrugslån
  • Kassekreditter

Hvis du har den slags gæld, så kom af med denne dyre gæld før billigere gæld, og før du sparer op. Når du afdrager gæld, sparer du på en måde også op, for du får flere penge til fremtiden, når du ikke betaler omkostninger for at låne penge.

 

Sådan gør du

      

Skab ro med et overblik

Først skal du skabe dig et overblik over alt din gæld, for at du kan prioritere den dyreste gæld først.

Du skal finde de dokumenter eller den e-mail du fik tilsendt, da du optog dine lån. Hvis du har gæld i banken, kan du hurtigt finde informationen ved at logge ind på din netbank.

Hvis du ikke er sikker på, hvem du skylder penge, så gå din netbank igennem for de sidste måneder, og se efter poster hvor et finansielt firma har trukket penge. Kontakt derefter firmaet for at få dine oplysninger.

For hvert lån skal du finde ud af:

  • Hvem du skylder penge
  • Hvor mange penge du skylder
  • Hvor stort et beløb du som minimum skal afdrage
  • De Årlig Omkostning i Procent (ÅOP)

Du kan bruge dette skema til at skabe dig et overblik og regne ud hvilken dyr gæld du bør betale først.

Saml klatgæld og gør den billig

Hvis du har meget dyr klatgæld liggende hos mange firmaer, er den smarte løsning for dig, at du samler klatgælden i en stor pulje, med de lavest mulige omkostninger i form af rente og gebyrer, og bruge de penge du sparer til at afdrage gælden. Samtidig får du ro i maven og et godt overblik over din gæld.

Find først ud af, hvilke lån du kan indfri her og nu. Disse lån er dem, kan du samle sammen.

Kontakt derefter en bank og bed om at få et lån af samme størrelse, som de klatlån du kan indfri.

Hvis du vi have et større lån hos banken, som du samtidig aftaler med banken at du afdrager på, kan du forsøge at forhandle prisen ned. Du kan bede om et forbrugslån eller et andet lån, hvor du stiller sikkerhed i noget du ejer, fx friværdi i din bolig. Hvis banken får en sikkerhed for lånet, har du gode muligheder for at presse renten på lånet ned.

Bank din gæld hurtigst af med en plan

Hvilken gæld skal du prioritere først? Hvis du modtager en trussel om fx inkasso, registrering i Experian RKI eller en sag i fogedretten, giver det selvfølgelig mest mening at starte med denne gæld.

Ellers står du med valget, om du skal betale den dyreste gæld af først? Eller om du i stedet bør koncentrere dig og at rydde de mindre gældsposter af vejen? Det er lidt et spørgsmål om, hvilken stil der virker bedst for dig. Det giver bedst økonomisk mening, at starte med den gæld, du betaler mest for i rente og gebyrer.

Hvis du vil starte med den dyreste gæld først, kan du gøre det let for dig selv med Din Gældsplanen, som regner ud, hvilket lån du betaler mest for i rente og gebyrer, og derfor også er smartest for dig at afdrage først. På denne måde bliver du hurtigere gældsfri.

Du kan også lægge en plan for hvordan du banker et stort lån af, ved at sætte dig et mål med milepæle.

Motiver dig selv med det første lille skridt

For nogle virker det motiverende, hvis de starter med at få de små gældsposter banket ned, i stedet for møjsommeligt at file små stykker af på en større gæld. Et første lille skridt er let at tage, og succesfornemmelsen ved at betale de små gældsposter af, motivere dig til at starte på den store gæld og blive ved, indtil gælden er væk.

Få renten og afdraget ind i dit budget

Brug gældplanen til at få et overblik over, hvor du samlet betaler i rente, gebyrer og afdrag. Få lagt de beløb ind i dit budget. Når du kan se, hvad du skal betale hver måned, så pres din ambition lidt og se, om du ikke kan afdrage mere, end du allerede gør. Jo hurtigere du kommer af med gælden, jo flere penge sparer du i længden. Hvis du vil finde plads i dit budget til at være ambitiøs, kan du bruge disse sparetips.