icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
2017

Koster din loyalitet til banken dig penge?

28.09.17 af Morten Holm Steinvig

Hvornår har du sidst skiftet bank? Mange kunder er trofaste mod deres bank, og værdsætter det personlige forhold til deres bankrådgiver. Men loyalitet kan ende med at koste dig store summer som kunde. Den 1. oktober er Skift Bank Dag.

24.000 kroner om året. Det kan en gennemsnitsfamilie spare på at gå fra den dyreste til den billigste bank ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis du har store lån, er der især mange penge at spare for dig.  Alligevel skifter blot 1 ud af 10 kunder bank i løbet af to år. Mange kunder værdsætter forholdet til den bankrådgiver, de kender. Men loyaliteten kan koste på pengepungen.

Derfor kan du tabe på trofasthed

Banken kan løbende sætte renten op på dine lån og hæve prisen på gebyrerne, efter du bliver kunde. Og renten på pengemarkederne kan falde, uden at banken automatisk omsætter det generelle rentefald til en lavere rente på dine lån. Med tiden kan du komme til at tabe mange penge på unødvendigt høje renter, især hvis du har store lån.

Din bankloyalitet kan også koste dig nye mulighederne. Bankerne udvikler hele tiden nye finansielle produkter, og nogle af de konkurrerende bankers produkter kunne fx være et bedre og billigere lån for dig. Din egen bank kan også ligge inde med nyere produkter, som passer bedre til din privatøkonomi end dine gamle bankprodukter. Men det er ikke sikkert, at banken er opmærksom på dit behov og automatisk opdaterer din portefølje derefter.

Loyaliteten kan også gøre dig blind for, om dine behov og privatøkonomiske situation stadig passer til din portefølje, som du i sin tid sammensatte, da du blev kunde i banken. Når du skifter bank, endevender du sammen med din nye bankrådgiven hele din privatøkonomi med friske øjne. Derfor betyder bankskiftet også gode muligheder for at få ryddet op i din privatøkonomi og sammensætte bankprodukter, som er et bedret match for dig.    

Hos andre banker, som er interesseret i at få dig i folden som ny kunde, kan du prøve at få en bedre pris, service og miks af produkter. Brug derfor Skift Bank Dag den 1. oktober til at kigge på din behov, og se efter hvad andre banker kan tilbyde dig. Der kan være mange penge at spare på at være illoyal mod din nuværende bank, men loyal mod din egen pengepung.

Sådan vinder du på din loyalitet

For nogle banker og sparekasser betyder deres kendskab til dig som kunde noget for dine muligheder for at lave forretninger. Er du en loyal kunde med en lang historie uden overtræk men med overholdte aftaler og rettidige afdrag, ved banken også, at du er en god kunde, som er værd at holde fast i. Især hvis du er så trofast, at du har alle dine pengesager samlet hos denne bank.

Men hvis ikke du selv aktivt bruger din loyalitet som adgangskortet til lavere renter, mindre gebyrer og bedre service, kan du ikke være sikker på, du vinder på din loyalitet. Brug derfor Skift Bank Dag den 1. oktober som en god anledning til at trykke din bank på maven og spørge til, hvordan du som en god og trofast kunde kan få en bedre pris på dine bankforretninger. Du er ikke illoyal, hvis du stiller krav, men derimod en fornuftig kunde, som vil have mest ud af dine penge.

Sådan skifter du bank

Inden du prøver at presse prisen eller skifte bank, er det en rigtige god ide, at du først stikker fingeren i jorden og undersøger markedet. Du kan tjekke de prislister, bankernes skal have på deres hjemmesider, og de sammenligningstjenester, der findes på nettet. På Rådtilpenge.dk kan du finde en guide til hvordan du forbereder dig til et møde med en ny bank.

Hvis du har fundet en ny bank, du gerne vil flytte over til, er skiftet let. Du beder blot din nye bank om at få overført dine konti og betalingsoverførsler. Som udgangspunkt koster det ikke noget at skifte bank, men du kan løbe ind i gebyrer, som banker kan tage for at afvikle eller overføre visse lån og aftaler. Prøv at få din nye bank til at dække de omkostninger.

Det kan også tage tid, hvis du vil skifte bank. Flytningen af dine betalingskonti og betalingsoverførsler skal ske inden for 12 bankdage, når din nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra dig. Flytningen af banklån, pensionsopsparinger, lån med pant i fast ejendom og værdipapirdepoter kan tage længere tid.



Dit indlæg

Klik for mere information.