icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
2017

Overforsikring og underforsikring - forkerte dækninger kan koste dig dyrt

20.09.17 af Morten Holm Steinvig

Gør dig selv og din pengepung en tjeneste i dag – brug en halv time på at tjekke, om du er overforsikret eller underforsikret. Er du overforsikret uden at vide det, kommer du til at smide mange penge ud af vinduet. Er du underforsikret uden at vide det, har du ikke et passende økonomiske sikkerhedsnet, hvis uheldet er ude.

Da jeg var studerende, købte jeg en bærbar computer i Merlin. Sælgeren spurgte, om jeg ikke ville have en computerforsikring med i købet? Det lød som et godt tilbud, selvom forsikringen kostede en ret stor del af computerens pris. Men better safe than sorry, right? Et år senere spildte jeg en halv kop kaffe med mælk lige ned i tastaturet. Computeren døde på stedet. Merlin erstattede computeren uden sure miner, og alt var godt. Men senere fandt jeg ud af, at min indboforsikring også havde dækket spildt kaffe i tastaturet med et selvrisikobeløb, som var mindre end prisen på forsikring fra Merlin. Jeg havde lavet en overforsikring.

Hvad betyder overforsikring og underforsikring?

Du er overforsikret, hvis din forsikring dækker mere end den dækning, du har brug for. Du er fx overforsikret, hvis du betaler for en særligt cykelforsikring, men kun har bil, eller hvis du betaler for en dækningssum på din indboforsikring, som er langt større end summen af de værdier, du ejer.

Du kan også være dobbeltforsikret, hvis du betaler for to forsikringer, som dækker de samme ting og situationer.

Til gengæld kan du være underforsikret, hvis dine forsikringer ikke dækker dine behov og dækningen er for lav. Underforsikring får den konsekvens for dig, at du kan slå dig hårdere økonomisk, end du burde, hvis uheldet rammer, og du kommer til skade eller får ødelagt eller stjålet dine ting.     

Kan du få erstatning fra to forsikringer?

Har du dobbeltforsikring af dine fysiske værdier, som din cykel, sofa eller smartphone svarer det til, at du bruger 100-lapper som karklude. Det er dumt. Forsikringsaftaleloven er nemlig sådan indrettet, at du kun kan få erstattet et tab én gang. Det vil sige, at hvis du fx har to indboforsikringer eller en indboforsikring og en tillægsforsikring, der erstatter en ødelagt smartphone, kan du ikke få smartphonen erstattet to gange. En af forsikringerne er skønne spildte penge.

Men har du en forsikring, som giver dig en sum penge, hvis en bestemt begivenhed sker, kan du kan godt få penge udbetalt fra to eller flere forsikringer, fx fra to ulykkesforsikringer hvis du brækker hoften. På den anden side koster to forsikringer cirka dobbelt så mange penge, så synes du, at de penge er givet godt ud?

Er tillægsforsikringer pengene værd?

Hvis du bliver tilbudt en baggageforsikring, når du køber en flybillet til Barcelona eller et glasforsikring til din iPhone, så undersøg, om ikke din rejse- og indboforsikring allerede dækker dig for det samme? I så fald bliver du overforsikret, hvis du køber en ekstra bagageforsikring.

Du bør gøre op med dig selv, om de små tillægsforsikringer du løbende bliver tilbudt på fx elektronik, hårde hvidevare eller rejser er pengene værd, eller om du overforsikrer dig. Modsat din indboforsikring dækker tillægsforsikringer kun én gang og kun for det produkt, du køber. Og prisen for tillægsforsikringen kan være meget høj i forhold til prisen for produktet.

Flere indboforsikringer kan suppleres med en udvidet elektronikforsikring, hvis du savner en bedre dækning. Ud over din indboforsikring er du også dækket af reklamationsretten, hvis det viser sig, at der er fejl på produktet. Reklamationsretten dækker i to år. Så husk, at du har 14 dages fortrydelsesret på tillægsforsikringer, hvis du opdager, at du har overforsikret dig.

 

Sådan undgår du overforsikring og underforsikring

Indboforsikringer

Overodnet skal du se på følgende for at undgå overforsikring og underforsikring på din indboforsikring:

Passer dækningsgraden til dig?
Har du brug for alle de forsikringsdækninger, du betaler til. Du kan fx betale for en ekstradækning på en cykel, selvom du nu kun bruger bilen. Eller har du brug for et udvidet forsikringsdækning på nogle områder, fx en rigtig god dækning af elektronik?

Passer selvrisikoen til dig?
Hvor ofte får du brug for selvrisikoen? Hvis du ikke regner med at indberette mange skader, kan du sætte selvrisikoen ret højt og betale mindre for forsikringen. Men du skal ikke have en høj selvrisiko, hvis du har børn, husdyr eller af andre grunde kan regne med ofte at få brug for din indboforsikring, fordi ting i hjemmet går i stykker.

Passer dækningssummen til værdien af dit indbo?
En tommelfinger regel siger, at du som ung kun bør betale for en lav dækningssum, fordi dine få ting ikke vil koste alverden at generhverve, hvis din bolig brænder eller din dagligstue bliver stjålet. Men efterhånden som du får købt flere og flere dyre møbler og fladskærme, bør du hæve din dækningssum, fordi dit indbo nu vil koste flere penge at erstatte.

I kan dele den samme indboforsikring

Hvis du bor sammen med en kæreste eller bofæller, er der ingen grund til at husstanden er dobbeltforsikret med flere indboforsikringer, som dækker de samme ting. Så her kan der være mange penge at spare.

Rejseforsikringer

Hos mange forsikringsselskaber er forskellige rejseforsikringer, som fx afbestillingsforsikring og bagageforsikring allerede en del af pakken. Visse kreditkort har også rejseforsikringer tilknyttet. Tjek derfor altid, hvordan du er forsikret, inden du køber en rejseforsikring i tillæg med en rejse.

Ulykkesforsikringer

Hvis du er selvstændig eller håndværker, kan du være ret sikker på, at du er underforsikret, hvis din ulykkesforsikring kun dækker din fritid. Hvis du dyrker farlige sportsgrene, bør du også undersøge, om du er underforsikret. Og hvis du har børn, skal sørge for at tegne en ulykkesforsikringen til dem, som også dækker deres ophold i institutioner, og om du har brug for udvidede dækninger på fx tandskader.

Forsikringer gennem pensionsindbetalinger

Hvis du betaler ind til en pension, følger der som regel også forskellige forsikringer for tab af erhvervsevne, kritisk sygdom eller livsforsikringer med. For alle disse forsikringer, skal du selvfølgelig tjekke, at den dækningssum du betaler til er dækkende. Her kan det være en god ide at kontakte pensionsselskabet og få dem til at rådgive dig. Men du skal også tjekke, om du er dobbeltforsikret, fordi du betaler for en tilsvarende forsikring gennem dit almindelige forsikringsselskab. Hvis du er dobbeltforsikret skal du overveje om du er overforsikret – de færreste har brug for to livsforsikringer.

Livsforsikring

Hvis du er enlig og ikke ønsker at nogen skal arve din livsforsikring, er der heller ikke nogen grund til at betale for dette produkt. Hvem skulle modtage penge fra dig, når du dør?

Tab af erhvervsevne

Når du kommer op i årene og nærmer dig pension, skal du overveje, om du vil sænke udbetalingen - den sum penge du får udbetalt, hvis du mister dele af din erhvervsevne. Du har måske ikke så meget brug for en høj, dækning, når du er tæt på pensionen. Med en lavere udbetaling kan du spare penge, som du i stedet kan indbetale på din pensionsopsparing.

Lønforsikringer

Hvis du er økonomisk godt polstret, eller hvis du ikke har et forsøgeransvar, er lønforsikringer sjældent en god ide, men mindre du vægter sikkerhed meget højst.

 

Sådan får du styr på dine forsikringer

  • Sørg for, at du har nem adgang til dine forsikringsaftaler fx på et bogmærke på mobilen eller printet i en skuffe. Så kan du hurtigt hive forsikringsdækningerne frem, når du har brug for et overblik.
  • Gå dine forsikringer igennem, og sikr dig, at du ikke er dobbeltforsikret og fx betaler for en ulykkesforsikring hos dit forsikringsselskab, og en tilsvarende forsikring gennem din pensionsordning
  • Hvis der sker en stor ændring i dit liv fx at du bliver gift, får børn eller bliver skilt, skal du løbe dine forsikringer igennem igen og vurdere, om forsikringsdækningerne stadig passer til dine behov
  • Få en gruppeforsikring gennem en fagforening eller en anden organisation, eller saml alle dine forsikringer et sted og få den laveste pris.


Dit indlæg

Klik for mere information.