icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Nyt job - hvad skal du huske?

22.03.17 af Morten Holm Steinvig

Du har fået et nyt arbejde? Tillykke med det. Her er nogle gode råd til dig, så du får mest muligt ud af dine penge, når skifter til et nyt job.

Tjek din første lønseddel for fejl

Hver anden har fundet fejl på sin lønseddel. Så den første lønseddel fra dit nye arbejde er særlig vigtig at tjekke. Fanger du ikke en fejl i første omgang, kan der gå lang tid, hvor din lønpose ikke er så tung som den burde være. Måske opdager du, og din arbejdsgiver, aldrig fejlen. De mest almindelige fejl på din lønseddel gemmer sig her:

  • Grundlønnen - Passer din løn med din overenskomst eller kontrakt? Hvis du er timelønnet, bør antallet af arbejdstimer og timelønnen stå tydeligt 
  • Pensionsopsparingen - Stemmer indbetalingen til din pensions med din overenskomst eller din kontrakt?
  • Ferieopsparingen - Optjener du feriedage? Eller indbetaler din arbejdsgiver feriepenge? Som fuldtidsansat lønmodtager optjener du ret til at holde minimum 25 dages ferie om året, som din arbejdsgiver betaler for. 
  • Tillæg. Bliver du betalt for weekendarbejde, overarbejde og anciennitet?
Er du i tvivl om, hvordan du tjekker din lønseddel, så spørg din kollegaer, din tillidsrepræsentant eller din fagforening om hjælp.

Nyt job og skattekortet – ret din forskudsopgørelse

Husk at vise skattefar din nye lønseddel. Når du starter i et nyt job, kan du være så heldig, at du også stiger i løn. Og så skal du betale mere i skat. Derfor skal du tilrette din årsindkomst i din forskudsopgørelse, så snart du kan regne ud, hvilket beløb din nye årsindkomst er. Dermed undgår du et surt skattesmæk, når året er omme.

Ret din forskudsopgørelse hvis du får nyt job

Skiftet til et nyt job - hvad med feriepengene?

Når du får et nyt job, skal du have dine feriepenge med dig. Du skal både have overført din restferie, altså de feriedage som du har til gode i dette ferieår (maj til april). Du skal også skal have overført de feriepenge, som du har optjent inden for det seneste optjeningsår (januar til december). Det er din tidligere arbejdsgiver, som skal sørge for, at opgøre de feriedage, du har til gode, og overføre dem til FerieKonto.

Tjek om dine feriepenge er blevet overført til FerieKonto

Nyt arbejde og pension – tag pensionen med dig

Der følger en pensionsopsparing med til langt de fleste jobs. Men hvis pensionsordningen hos dit nye job ligger i et andet selskab, end det du tidligere sparede op hos gennem dit gamle arbejde, så bør du samle dine pensionsopsparinger på ét sted. Hvis du skifter job flere gange i livet, kan du efterhånden få flere små klatpensioner liggende rundt omkring. Og det er dyrt.

Når du lægger dine pensioner sammen, får du et bedre overblik, og du sparer også penge på omkostningerne. I sidste ende giver sammenlægningen dig mere i pensionsposen. Du har som regel ret til sammenlægge dine pensioner gennem jobskifteaftalen for pension. Kontakt det pensionsselskab, som din arbejdsgiver betaler til for dig for at få hjælp til sammenlægningen. Du skal ikke vente for længe med at kontakte selskabet efter du har fået et nyt job. Der er en tidsfrist for, hvor længe du kan vente med at sammenlægge pensioner under jobskifteaftalen for pensioner.

Se hvilke pensionsopsparinger du har på PensionsInfo

Held og lykke med dit nye job