icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
2017

Find penge til din livsdrøm – sæt dig et mål

26.07.17 af Morten Holm Steinvig

Hvad er din livsdrøm? Og koster drømmen penge? I så fald er drømmen sikkert dyr. Lær hvordan du sætter dig et mål og når din drømme med en god plan.

Uanset hvad dit mål eller livsdrøm er, hjælper disse fem skridt dig hele vejen mod succes. Du bliver klog på, hvordan du tager noget stort og besværligt, som fx at spare op til en jordomrejse, og transmogriffe det store målet om til nogle mindre konkrete mål, som du kan nå inden for en overskurlig tidshorisont.

 

 

1. Lav et SMART mål.

 

Du får mere succes, hvis dit mål er SMART. Det vil sige Specifikt, Målbart, Ambitiøst, Realistisk og Tidsbestemt.

Et eksempel kunne være: Jeg vil have afbetalt min kassekredit på 20.000 kr. inden den 1. januar 2019. Jeg kan lægge 1.200 kr. af om måneden til afdrag, og der er 18 måneder at løbe på, så det er realistisk.

 

Sørg for at dit mål som minimum har et specifikt beløb i kroner, en tidshorisont og er realistisk, og skriv målet ned på papir, fordi det øger din chance for at du når det.   

 

Ideer til gode mål

Hvis du har dyr gæld med høje renter, som fx kreditkort, forbrugslån og kassekreditter, er det en rigtig god ide at lave det til et mål, at afbetale den slemme gæld.

 

Det er et godt mål at opbygge sum penge en nødsituation og uforudsete udgifter. Det kan fx være en månedslån, men mindre kan også gøre det.

 

Du kan også spørge dig selv, hvad der er dit kortsigtede mål indenfor 2 år? Hvad der er dit mål på mellemlangt sigt om 2-5 års tid? Og hvad dit langsigtede mål med en tidshorisont på mere end 5 år?.

 

2. Læg en detaljeret og SMART plan

 

Spørg dig selv hvordan du vil nå hun til dit mål? Skriv din plan ned, så du husker den og kan vende tilbage til planen.

 

Din plan skal indeholde små milepæle

Sørg for at din plan er delt op i små milepæle på fx en måned eller halvt år. De små milepæle understøtter det store mål. Det bliver også lettere for dig at komme i gang, når det store mål er brudt ned til flere små mål. Så i stedet for at sige, at du vil spare 10.000 kr. op om året, sig i stedet at du vil spare 800 kr. om denne måned.

 

Små milepæle giver dig mere succes, fordi du langt bedre kan overskue at nå disse små milepæle, end det store mål, der kan ligge langt væk i fremtiden. Hvis dit mål er at spare op til en jordomrejse, som koster fx 100.000 kr. så bryd det målet ned til 30.000 om året, 2.500 kr. om måneden eller 675 kr. om ugen. Hvis du kan spare de små beløb op, har du til din jordomrejse om 3 et halvt år. Når du bryder ned i mindre mål, er det også lettere for dig at se, om din plan er realistisk.

 

Giv dig selv et pusterum i budgettet

Sørg for, at der er plads i dit budget til udskejelser, selvom du arbejder hårdt mod dit mål. Hvis dit budget er for stramt og du ikke har råd til at være god mod dig selv, kører du sur i det. Vi mennesker har en tendens til at være for optimistiske, når vi tænker på, hvad vi kan opnå i fremtiden. Så vær hellere lidt pessimistisk når du planlægger.

 

Husk en buffer i planen

Din plan skal være realistisk, dvs. at du skal lægge en buffer ind, så din plan ikke falder fra hinanden, hvis der sker noget uforudset. Sørg derfor for, at du fx har et par ekstra måneder at løbe på i din plan, hvis du ikke kan betale. Hvis du fx vil af med din kassekredit på 18 måneder, kan du så realistisk nå dette med en 18-del af beløbet? Hvis din plan ikke er realistisk på den korte bane, er den det slet ikke på den lange bane.

 

 

3. Gør din plan visuel

Skriv din plan detaljeret med mål og milepæle. Tegn planen op på et stykke karton med farvede tuscher, eller sæt den pænt op i word med farver og print din plan ud. Sæt et billede af dit mål ind i planen, eller klip det ud og klister det på. Og så hæng din plan op et sted du kan se den.

 

Når du kan se din plan foran dig, og kan se hvad næste skridt er, virker selv store mål langt mere overkommelige. Hvis du har arbejdet med at gøre din plan flot og detaljeret, føler du også dig selv mere forpligtet til at overholde planen, og dermed nå dit mål.

 

Hver gang du når noget på planen, en indbetaling til opsparingen eller en milepæl, så sæt en stjerne eller smiley ud for det.  På denne måde kan du følge med i dine fremskridt, du gør mod dit mål.

 

 

4. Slip kontrollen med dit mål

Når du har lagt din plan, så prøv at gøre det så nem for dig som mulig at overholde planen. Opret en opsparingskonto til dit mål, og sæt en automatisk overførsel op hver måned, der svarer til hvad du skal spare op.

 

På denne måde behøver du ikke tænkte på overførslen, og du glemmer det ikke. Samtidig skal du ikke taget stilling til, om du har penge nok til at spare op eller afdrage gæld, for pengene er allerede taget, når måneden starter.

 

Du kan nemt fristes i dagligdagen til stikke at hænderne i honningkrukken af penge, hvis dit mål er at spare op. Derfor skal du gøre det svært for dig at få fat i dem, fordi impulsive beslutninger kan underminere dit mål. Du kan fx oprette en højrente opsparingskonto i banken, som kan du først trække ud efter den periode, som du har aftalt med din bank. Hvis du trækker du pengene ud før tid, skal du betale et afskrækkende gebyr.

 

5. Motiver dig selv mod målet

 

Forpligt dig selv til at nå målet

  • Sæt din underskrift på din plan, så du forpligter dig over for dig selv til at følge den

  • Tal med en eller to der er tæt på dig om dit mål og at du gerne vil nå det. På den måde er du også forpligtet over for andre. For nogle kan det sociale pres for at overholde et mål, være det kick der afgør forskellen mellem succes og fiasko.

  • Lav målet til en konkurrence på tid, hvis du kan finde en sparringspartner der har samme mål. På samme måde som en træningsmakker styrker motivationen til at møde op i fitnesscenteret, fungerer det for nogle at rekruttere en fra familien eller vennekredsen til at holde dig på sporet.

 

Mind dig selv om dit mål, hver dag

Vi mennesker glemmer vores langsigtede planer når vi bliver fristet her og nu.

Et billede af dit mål, kan stoppe dig selv fra at gøre noget impulsivt, der underminerer dit langsigtede perspektiv. Med små visuelle remindere, kan du motivere dig selv til at holde øjet på bolden. 

Disse tricks kan du gøre for at minde dig selv om dit mål dagligt.

  • Få printet et billede på dit Dankort af et stort mål, som et sommerhus eller en ny bil

  • Sæt et billede af dit mål som baggrund på din mobiltelefon

  • Er dit mål en rejse, så sæt startsiden for din browser på et hotels eller seværdigheds hjemmeside

  • Hæng din plan op på køleskabet eller et sted du ser hver dag og kan holde øje med dine fremskridt

 

Fejr dine succeser

Hvis dit mål er stort, og ikke så motiverende i sig selv, som fx en stor gæld, så fejr din små succeser med en belønning, når du når en milepæl. Du kan motivere dig selv dig selv på med disse tricks.

  • Sæt en konkret belønning på for hver milepæl i din plan

  • Giv dig selv en lille belønning, hver gang du betaler af på din gæld

  • Hvis du har betalt af på din gæld 10 gange i streg, så køb en gave til dig selv

  • Når du har afbetalt 10.000 kr. af din gæld, så gå ud og fejr det (husk at spare op til fejringen)




Dit indlæg

Klik for mere information.