icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
2017

Hvis du ikke gør andet ved din pension i år, så gør dette!

26.10.17 af Morten Holm Steinvig

Er du en af dem, der føler du, at bør gøre bare et eller andet ved din pension, men samtidig ikke ved hvad? Det mindste du kan gøre, er at gå ind på PensionsInfo.dk og undersøge 5 ting.

1. Se hvor meget du har sparet op

På PensionsInfo.dk under punktet ”Dine aftaler” kan du nemt overskue alle de forskellige kasser, som dine pensionsopsparinger ligger i - folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner og tjenestemandspensioner. Du kan være næsten sikker på, dit pensionsselskab er med på PensionsInfo.dk.

Hvis du har haft flere forskellige jobs, har du måske glemte klatpensioner stående, som du ikke længere betaler til. For mange pensionsopsparere kan det betale sig at lægge pengene fra en passiv klatpension over i en aktiv pensionsordning, som du indbetaler til. Især hvis klatpensionen er lille, er det et smart træk, fordi administrationsgebyrer på små pensioner hurtigt kan æde dine penge op. Det er jo ærgerligt, at dine penge går til spilde, fordi du ikke får skrevet en hurtig e-mail til pensionsselskabet. Men tjek først om der er en forsikring knyttet til klatpensionen, som du ikke har på den pension, du nu indbetaler til.

2. Tag en tur i tidsmaskinen frem til din pensionering

På PensionsInfo.dk under punktet ”Hvis du går på pension som…” kan du med letforståelig grafik se, hvornår, hvor meget og hvordan du kan forvente at få dine pensioner udbetalt. Og du kan teste, hvordan dine udbetalinger ændrer sig, hvis du rykker din pensionsalder fra fx 67 år til 70 år. På den måde kan du bruge PensionsInfos oversigt til at planlægge og måske justere i dine pensionsindbetalinger og forventninger. Skal du regne med at give den gas på arbejdsmarkedet et par år længere end forventet for at have nok til lange rejser, når du går på pension? Eller skal du til at indbetale mere her og nu for at kunne trække dig tilbage tidligere?

Læg også mærke til, at dine pensionsopsparinger ikke er ens. Fra nogle kasser kan pengene komme flydende i en lind strøm, så længe du lever (fx folkepension, ATP og livsrente). Pengene kan også falde som drypvise udbetalinger i en begrænset tidsperiode i fx 10 år (ratepension), eller du kan få pengene som en stor pose på én gang (fx kapitalpension og aldersopsparing). Hvilke typer pensionsopsparinger du har, kan have væsentlig betydning for, hvad du kan forvente din indkomst bliver, når du går på pension. 

3. Får du penge, hvis du bliver syg?

Tjek hvordan du og dine pårørende er forsikret ved at se på punkterne ”Tabt arbejdsevne” samt ”Visse kritiske sygdomme”. Med din arbejdsmarkeds- eller firmapension følger også en forsikring, som hjælper dig, hvis du får en alvorlig sygdom eller bliver invalid og derved mister din arbejdsevne. Du kan både få udbetalt de forsikringspenge som en engangssum fx hvis din bolig skal have tilføjet en kørestolsrampe, og en løbende udbetaling af penge, som sikrer din indkomst i en årrække.

Se på tallene og overvej, om du er tilstrækkeligt dækket, hvis du mister arbejdsevnen eller får en kritisk sygdom? En god dækning er især vigtig at have, hvis du har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og du har børn, som du skal forsørge.

4. Får dine efterladte penge ved din død?

På din pensionsoversigt under punktet ”Ved død” kan du se, hvad dine efterladte får, hvis du dør inden pensionering. Synes du, at der er nok penge til dine efterladte? Er den sum eller de løbende udbetalinger, som dine børn eller din partner modtager, tilstrækkelige? Eller har du ingen forsørgerpligt og bør i stedet flytte penge over på din sygdoms- og ulykkesdækning eller din pensionsopsparing?

5. Se størrelsen på din folkepension

Alle har ret til en folkepension. Folkepensionen består at et grundbeløb og et pensionstillæg. Pensionstillægget skrumper ind, jo mere du selv har sparet op til pension. Man siger også, at din egen pensionsopsparing bliver modregnet i folkepensionen. Folkepensionens størrelse kan derfor svinge fra person til person. Under punktet ”Pension” kan du se grundbeløbet, og du kan beregne, hvor stort dit folkepensionstillæg er.



Dit indlæg

Klik for mere information.