icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskabicon_arbejdslivicon_arv_testamenteicon_bankicon_boernefamilieicon_flytningicon_forsikringicon_gaeldicon_huskoebicon_investeringspapiricon_opsparingicon_papirloest_forholdicon_pensionicon_skilsmisseicon_sparetipsicon_test_livssituationicon_tool_facebookicon_tool_facebookicon_tool_arrow_downicon_tool_arrow_lefticon_tool_arrow_righticon_tool_arrow_upicon_tool_closeicon_tool_facebookicon_tool_hamburgericon_tool_acc_expandedicon_tool_acc_expandedicon_tool_minusicon_tool_plusicon_tool_acc_expandedicon_tool_searchicon_tool_twittericon_tool_youtubeicon_unge_oekonomiicon_vaerktoej
2017

Sådan undgår du fupmails, phishing og scams

24.08.17 af Morten Holm Steinvig

Bag snydemails og falske webshops gemmer svindlerne på nettet sig. De forsøger at phishe oplysninger eller penge fra dig. Men hvordan sikrer du dig? Og hvordan får du pengene igen, hvis uheldet er ude?

En e-mail tikker ind i din indbakke. Det er en mail fra SKAT. Skattefar vil give dig en tilbagebetaling af en restskat på 1242 kr., som du ikke før har hørt noget om. Du skal blot indsende dine kreditkortoplysninger, så sætter SKAT pengene ind på dit kort. Lyder det for godt til at være sandt? Så er det det sandsynligvis også! Lyder det farligt at give dine kreditkortoplysninger i en e-mail? Helt sikkert! Nettet er fuld af dygtige svindler som fisker (phisher) efter dine personlige oplysninger, eller vil sælge dig et produkt, som du aldrig får. Mange har tabt penge på denne form for bedrageri, så hvordan undgår du at blive den næste?

Her skal dine alarmklokker ringe

Selvom svindlernes metoder på nettet er meget forskellige og kreative, er svindlerne i sidste ende ude efter de samme ting, at franarre dig penge direkte, eller aflure dine personlige betalingsoplysninger, så de kan misbruge din bankkonti eller kreditkort. Vær især opmærksom på disse faretegn:

Faretegn ved e-mails og sms’er

  • Du modtager uopfordrede henvender på e-mails eller sms fra personer og firmaer du ikke kender. Vær meget på vagt her.
  • Vær også skeptisk, når du modtager henvendelser fra en afsender du kender, som e-boks, din bank eller SKAT med mærkelige oplysninger. Afsenderen kan være falsk, selvom e-mailen ved første blik ser autentiske ud med logo og det hele.
  • Du bliver bedt om at sende dine kontooplysninger, kreditkortoplysninger, pinkode, din NemID, personlige oplysninger eller oplysninger om din netbank over e-mail eller sms. Dette må du aldrig gøre.
  • E-mailadressen er mærkelige og passer ikke med afsenderen.

Det skal du gøre: Hvis henvendelsen virker som bedrag og fup, skal du ikke klikke på noget, men i stedet slette henvendelsen med det samme. Du skal heller ikke svare på henvendelsen for at finde ud af, om tilbuddet er fup, for så ved svindlerne at der er hul igennem, og så bliver svindleren ved med at henvende sig til dig.

Faretegn ved netbutikker

  • Netbutikker som har mange stave og grammatikfejl, er oversat af en robot og derfor nok fup
  • Varerne er meget billigere end andre sites. Så er den lave pris nok lokkemad for at få ofre i fælden
  • Priserne er ikke er afrundet, men et par sko har en mærkelig pris som fx 437,14 kr. 

Det skal du gøre: Søg på omtalen af webshoppen og prøve at finde webshoppen på et rating site – har andre kunder været uheldige?

Faretegn ved falske investeringer og opsparingsprodukter

Det skal du gøre: Indgå aldrig aftaler med virksomheden uden at få skriftlig dokumentation, som du har sat dig grundigt ind i. Hold hovedet koldt, selvom du bliver lovet mange penge, vær skeptisk og undersøg virksomheden først.

Phishing: kan du få dine penge igen?

Har en svindler phished dine kreditkortoplysninger og hævet penge på dit kreditkort uden at bruge pin-koden? I denne situation har du ingen selvrisiko, og din bank skal tilbagebetale pengene til dig, når du ikke selv har foretaget betalingen.

Men hvis svindlerne har afluret din pinkode og brugt den til at hæve penge med, eller brugt din NemID og lænset dine bankkonti, har du en selvrisiko på 1.100 kroner. Hvis du undlader advarer banken om at pin-koden er afluret, stiger din selvrisiko til 8.000 kroner, hvis dit kreditkort bliver misbrugt. Derfor skal du give banken besked med det samme, hvis du opdager, at nogen har fået fat i din pinkode.

Hvis du selv giver din pinkode til andre, kan din selvrisiko blive ubegrænset, og du kan selv komme til at stå med tabet.

Falske webshops og fupinvesteringer: kan du få dine penge igen?

Hvis du har betalt med kreditkort til en webshop uden at du har fået varen eller et falskt investeringsselskab, kan du måske få din bank til at trække pengene tilbage.

Hvis du selv frivilligt har sendt penge til en svindler med en kontooverførsel, er det desværre næsten altid umuligt at få dine penge igen. Svindlerne gemmer sig ofte bag falske identiteter i udlandet, og er svære at opspore, så du eller en myndighed kan gøre dit krav gældende.

Hvis du er blevet bedraget eller har mistanke herom, kan du henvende dig til politiet og indgive en anmeldelse af de pågældende.

 




Dit indlæg

Klik for mere information.